Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
Naboer. De er udsat for mangfoldige Ulykkestilfælde, baade paa
Landjorden og paa Vandet, under deres Søgen efter Føde; og i
somme Lande maa de større Rovdyr gøre dem stor Skade. Selv i
Indien er der Egne, der er bleven affolkede ved Tigrenes Hærtog.
Malthus har omtalt disse forskellige Hindringer, men han læg-
ger ikke Vægt nok paa den Hindring, der rimeligvis er den væsent-
ligste af alle — Barnemord, særligt da paa Børn af Hunkønnet, og
den Skik at foranledige Aborter. Dette er Ting, der er gængse i
mange Egne af Verden, og Barnemord synes tidligere, som Hr.
M’Lennan1) har vist, at være gaaet for sig efter en langt større
Maalestok. Slige Skikke synes at være opstaaet ved, at de vilde
har indset Vanskeligheden ved, eller snarere Umuligheden af, at
opføde alle de Børn, der fødtes. Tøjlesløshed maa ogsaa regnes til
Hindringerne, men den har ikke sin Grund i Mangel paa Eksistens-
midler ; skønt der er Grunde, der taler for, at den i nogle Tilfælde
(f. Eks. i Japan) forsætlig er bleven fremmet som et Middel til at
hæmme Individantallets Tiltagende.
Vender vi vore Tanker til en yderst fjern Tid, før Mennesket
var naaet op til at blive Menneske, saa forstaar vi, at han den Gang
vil have været ledet mere af Instinkt og mindre af Fornuft, end de
vilde nu. Vore fjerne halvt menneskelige Forfædre vilde ikke have
myrdet deres Børn, thi de lavere Dyrs Instinkter er aldrig saa bag-
vendte, at de skulde lede dem til regelmæssig at lægge deres eget
Afkom øde. Der vil ikke have været Tale om af Klogskabshensyn
at afholde sig fra Ægteskab, og begge Kønnene vil frit have parret
sig med hinanden alt i en ung Alder. Derfor maa Menneskets For-
fædre have tenderet til en hurtig Forøgelse af Individantallet; men
Hindringer af en eller anden Slags, periodiske eller konstante, maa
have indskrænket det endnu strængere end det nu indskrænker
de vildes. Bestemt sige, af hvad Natur disse Hindringer maa have
været, kan vi ikke, lige saa lidt som vi kan sige det for de andre
Dyrs Vedkommende. Vi ved, at Heste og Hornkvæg, der ikke er
særlig frugtbare Dyr, forøgede deres Individantal efter en uhyre
Maalestok, da de blev slaaet løs ovre i Sydamerika. Det af alle be-
kendte Dyr, der er langsomst til at formere sig, nemlig Elefanten,
vilde i Løbet af nogle faa Aartusinder opfylde den ganske Verden.
’) „Primitive Marriage“ , 1865.