Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

112 Naturtilstanden slaar de haarde Frugter i Stykker ved Hjælp af Ste- ne. De rulle Sten ned fra høje Steder eller kaster dem efter deres Fjender, ikke desto mindre udfører de disse forskellige Handlinger klodset, og de er ganske ude af Stand til, hvad jeg selv har set, at kaste en Sten med Sikkerhed. Det synes mig langt fra at være sandt, at fordi Aber „griber Gen- standene klodset", vilde „et meget mindre specialiseret Gribeorgan“ have været dem til lige saa megen Nytte, som de Hænder, de nu har.1) Tværtimod ser jeg ingen Grund til at tvivle om, at en mere fuldkomment bygget Haand vilde være til Fordel for dem, forudsat, og det er vigtigt at lægge Mærke til, at deres Hænder ikke derved var bleven mindre skikkede til Klavring i Træer. Vi kan indse, at en fuldkomment Haand vilde have været ufordelagtig for dem for Klavringens Skyld, da de Aber, der lever mest i Træer, nemlig den amerikanske Ateles og den asiatiske Hylobates, enten har meget smaa, ja selv rudimentære Tommelfingre, eller ogsaa har deres Fingre delvis sammenhængende, saa at deres Hænder er omdan- nede til rene Gribekroge. 2) Saa snart som et eller andet af Fortidens Medlemmer af Prima- ternes store Række, paa Grund af en Forandring i dens Hjemstavns Betingelser, kom til at leve noget mindre i Træer og noget mere paa Jorden, vilde dets Maade at bevæge sig paa være bleven modifice- ret, og i saa Tilfælde maatte det blive enten mere firbenet eller to- benet. Bavianer færdes paa bakkede Strøg og i Fjeldegne og klavrer kun, naar Nødvendigheden fordrer det, op i høje Træer3 * * * * 8); og de har næsten faaet Hundens Gang. Kun Mennesket er bleven tobenet, og vi kan, tror jeg, til Dels se, hvorledes han er kommen til at faa sin oprejste Gang, noget der jo er en af de mest haandgribelige For- skelligheder mellem ham og hans nærmeste Slægtninge. Mennesket kunde ikke have erhvervet sin nuværende herskende Stilling i Ver- x) „Quarterly Review“, April, 1869, S. 392. 2) Hos Hylobates syndactylus hænger, som Navnet siger, to af Fingrene sammen, og dette finder, som Hr. Blyth meddeler mig, lejlighedsvis ogsaa Sted med H. agilis, lar og leuciscus. Endvidere mangler Tommel- fingren hos Colobus; disse Aber lever stedse i Træer og er yderst liv- lige (Brehm, „Thierleben“ , B. I, S. 50), men om de klavrer eller griber bedre end de nærmest staaende Slægters Arter, ved jeg ikke. 8) Brehm: „Thierleben“ , B. I, S. 80.