Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

113 den, uden Brug af sine Hænder, disse Organer, der er saa vidunder- lig vel skikkede til at gøre hans Vilje. Som Hr. C. Bell1) siger: „Haanden træder i Stedet for alle Instrumenter, og ved dens For- bindelse med Forstanden gør den Mennesket til Jordens Herre.“ Men Hænderne og Armene kunde næppe være bleven fuldkomne nok til at forarbejde Vaaben eller til at slynge Stene og Spyd med sikkert Sigte, saa længe som de stadig brugtes som Bevægelses- organer og maatte bære hele Legemets Tyngde, eller saa længe som de var særlig vel skikkede til Klavring i Træer, som tidligere anført. Saadant strengt Arbejde vilde ogsaa have sløvet Følesansen, af hvil- ken deres Brug til finere Arbejde i saa høj Grad afhænger. Alene af disse Grunde vilde det have været en Fordel for Mennesket at blive tobenet; men for mange Handlingers Vedkommende er det næsten nødvendigt, at begge Armene og hele Overkroppen er fri, og derfor maa han staa fast paa sine Ben. Til den Ende er Fødderne bleven gjort flade og den store Taa er bleven modificeret paa en ejendommelig Maade, som har medført Tabet af Gribeevnen. Det stemmer godt med Princippet om det fysiologiske Arbejdes Deling, som gælder hele Dyreriget igennem, at eftersom Hænderne blev fuldkommengjort til Griberedskaber, blev Fødderne bedre skikkede til at støtte og at bevæge Legemet fremad. Hos nogle vilde har Foden imidlertid ikke .aldeles mistet sin Gribeevne, noget man ser af den Maade, paa hvilken de klavrer i Træer, ligesom de ogsaa bruger Fødderne paa andre Maader2). Dersom det er en Fordel for Mennesket at have sine Hænder og Arme fri og at staa fast paa sine Ben, noget hvorom der fornuf- tigvis ingen Tvivl kan være, naar vi ser, hvor uhyre heldig han har været i Kampen for Tilværelsen, saa ser jeg ikke, at der er nogen Grund til at det ikke skulde have været fordelagtigt for Menneskets Forfædre at være bleven mere og mere oprejste eller tobenede. *) „The Hand“ osv., „Bridgewater Treatise“, 1833, S. 38. 2) Häckel har udmærkede Bemærkninger om de Overgangstrin, ved hvilke Mennesket førtes til at blive tobenet („Natürliche Schöpfungsgeschich- te“ , 1868, S. 507). Dr. Büchner („Sechs Vorlesungen über die Dar- winsche Theorie“, 1868) har givet gode Eksempler paa, at Menneskets Fod er bleven brugt som Griberedskab, og ligeledes om den Maade, paa hvilken de højere Aber er gaaet fremad; jeg skal berøre dette i et føl- gende Stykke. Se ogsaa i saa Henseende Owen: „Anatomy of Verte- brates“ , Vol. Ill, S. 71.