Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

120 ven nøgent ved Solens Indvirkning. Jeg cr, som man vil se, naar vi kommer til at omtale Parringsvalget, tilbøjelig til at tro, at Menne- sket, eller rettere Fortidens Kvinder, mistede deres Haar af Skøn- hedshensyn ; og antager man dette, saa er der ikke noget mærkeligt ved, at Mennesket afviger saa stærkt, hvad Haarbeklædning angaar, fra sine Slægtsfæller; thi i Karakterer, der er erhvervede ved Par- ringsvalg, afviger nær beslægtede Former ofte i en overordentlig stor Grad fra hinanden. Det er en almindelig udbredt Tro hos Lægfolk, at Manglen paa Hale er noget, der er særlig karakteristisk for Mennesket; men da de Aber, der staar Mennesket nærmest, mangler dette Organ, ved- kommer dets Forsvinden os ikke særlig her. Alligevel vil det maa- ske være rigtigst her at tilstaa, at man ikke, saa vidt jeg ved, nogen- sinde har givet en Forklaring af, hvordan det kan være, at visse Aber og Mennesket ingen Hale har. Der er imidlertid ikke noget forunderligt i, at den mangler; thi den varierer undertiden i en mærkværdig Grad i Længde hos Arter af samme Slægt; saaledes er hos nogle Arter af Macacus Halen længere end hele Legemet og bestaar af fire og tyve Hvirvler; hos andre er den en næppe synlig Stump, der kun bestaar af tre eller fire Hvirvler. Hos nogle Arter af Bavianer er der fem og tyve, medens der hos Mandrillen er ti meget smaa forkrøblede Halehvirvler eller, ifølge Cuvier1), under- tiden kun fem. Denne store Forskelligartethed, der viser sig i Halens Bygning og Længde hos Dyr, der hører til de samme Slægter, og som har næsten de samme Livsvilkaar, gør det sandsynligt, at Halen ikke har megen Betydning for dem; og i saa Fald kunde man have ventet, at den undertiden vilde være bleven mere eller mindre rudimentær i Overensstemmelse med, hvad vi hvert Øjeblik ser hos andre Bygningsdele. Halen bliver næsten altid tyndere ud imod Enden, enten den saa er kort eller lang; og dette, antager jeg, hid- tykkere behaaret end Undersiden. Dette er desuden bleven omtalt af forskellige andre Forfattere. Prof. P. Gervais siger imidlertid („Hist. Nat. des Mammiféres“ , Tom. I, 1854, S. 28), at hos Gorillaen er Haaret tyndere paa Ryggen, hvor det til Dels er gnedet af, end paa Bugen. ’) Hr. St. George Mivart: „Proc. Zoolog. Soc.“, 1865, S. 562, 583. Dr. J. E. Gray: „Cat. Brit. Mus.: Skeletons“. Owen: „Anatomy of Verte- brates“, Vol. II, S. 517. Isidore Geoffroy: „Hist. Nat. Gén.“, Tom. II. S. 224.