Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

119 til Veje. Og det er disse Karakterer, hvorved han særlig adskiller sig fra de lavere Dyr. En anden højst iøjnefaldende Forskel mellem de lavere Dyr og Mennesket er hans Huds Nøgenhed. Hvaler og Delfiner (Cetacea), Søkøer (Sirenia) og Flodheste er nøgne, og dette kan være fordel- agtigt for dem under deres Bevægelser gennem Vandet, og der gøres dem ingen Skade ved det større Varmetab, en saadan Nøgen- hed medfører, da de Arter, der lever i de kolde Strøg, er beskyt- tede ved et tykt Lag af Spæk, der gør samme Gavn som Sælhundes og Odderes Pels. Elefanter og Næshorn er næsten haarløse, og da visse uddøde Arter, der tidligere levede i arktiske Egne, var be- klædt med lang Uld eller lange Haar, saa ser det næsten ud, som om begge Slægters nulevende Arter havde mistet deres Haar- beklædning paa Grund af Varmen. Dette gøres endnu mere sand- synligt derved, at de af Indiens Elefanter, der lever i højt liggende og kølige Egne, er mere haarede1) end de, der lever nede i de lavere Strøg. Kan vi da deraf slutte, at Mennesket har mistet sin Haarbeklædning, fordi han oprindelig beboede et tropisk Land? Den Omstændighed, at Mændene navnlig har beholdt Haarbeklæd- ningen paa Brystet og i Ansigtet og begge Kønnene paa de Steder, hvor Lemmerne samles med Kroppen, er til Gunst for denne For- klaring, under Forudsætning af, at Haarlaget tabtes, før Mennesket havde faaet den oprejste Gang; thi de Dele, hvor der nu er stær- kest Haarbeklædning, vil den Gang have været de, der var mest beskyttede mod Solens Brand. Issen danner imidlertid en mærkelig Undtagelse, thi den maa til alle Tider have været en af de mest udsatte Dele, og dog er den tæt beklædt med Haar. I den Hen- seende stemmer Mennesket overens med Flertallet af de firføddede Dyr, hvis Overside og andre udsatte Sider i Almindelighed er tæt- tere haarede end Undersiden. Ikke desto mindre taler den Kends- gerning, at de andre Medlemmer af den Orden (Primaterne), til hvilken Mennesket hører, om endskønt de bebor forskellige varme Strøg, er tæt beklædt med Haar, i Almindelighed tættest paa Over- siden2), stærkt imod den Antagelse, at Mennesket skulde være ble- *) Owen: „Anatomy of Vertebrates“, Vol. Ill, S. 619. 2) Isidore Geoffroy St.-Hilaire gør („Hist. Nat. Générale“, Tom. II, 1859, S. 215—217) Bemærkninger om, at Menneskets Hoved er bedækket med langt Haar, ligeledes om at Abernes og andre Pattedyrs Overside er Darwin: Menneskets Afstamning I 9