Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

 118 en anden Retning end den sædvanlige1). Jeg har vist, at hos de lang- ørede Kaniner trækker en saa ubetydelig Ting som det, at det ene Øre hænger lidt fremme, næsten hvert eneste af Hjerneskallens Ben paa den Side, fremad, saaledes at de lige overfor hinanden lig- gende Ben ikke længer svarer nøje til hinanden. Dersom endelig et eller andet Dyr kom til at tiltage eller aftage meget i Størrelse, idet der skete nogen Forandring i dets Sjæleevner; eller dersom Sjæle- evnerne voksede eller aftog, uden at der skete nogen stor Forandring i Legemets Størrelse, vilde Hjerneskallens Form temmelig sikkert blive forandret. Dette er en Slutning, jeg uddrager af mine Iagt- tagelser om tamme Kaniner, af hvilke nogle Slags er bleven meget større end de vilde, medens andre har beholdt samme Størrelse; men i begge Tilfælde er Hjernen bleven meget reduceret i Sam- menligning med Legemets Størrelse. Først blev jeg forbavset over at finde, at hos alle disse Kaniner var Hjerneskallen bleven for- længet eller dolichocephal; saaledes var f. Eks. af to Hjerneskaller af næsten samme Bredde, den ene tilhørende en vild Kanin, den anden en stor tam Sort, den første kun 3,1S, den sidste 4,3 Tommer lang2). En af de mest udprægede Forskelligheder hos de forskellige Menneskeracer er den, at Hjerneskallen hos nogle er aflang, hos andre rundagtig, og her vil den Forklaring, jeg har foreslaaet for Kaninernes Vedkommende, til Dels holde Stik; thi Weicker finder, at smaa „Mennesker nærmest har Hang til at blive brachycephale, og høje Mennesker dolichocephale3)“ ; og man kan jo stille de høje Mennesker sammen med de største og længste Kaniner, der alle har forlængede Hjerneskaller eller er dolichocephale. Disse forskellige Kendsgerninger hjælper os til en vis Grad til at forstaa, ved hvilke Midler den menneskelige Hjerneskals betyde- lige Størrelse og mere eller mindre afrundede Form, er bleven bragt *) Schaaffhausen anfører efter Blumenbach og Busch, Krampe og Ar (i „Anthropolog. Review“, Oct. 1868, S. 420) og Dr. Jarrold meddeler („Anthropologia“ , 1808, S. 115, 116) efter Camper og efter egne Iagt- tagelser Eksempler paa, at Hjerneskallen er bleven modificeret, ved at Hovedet er bleven fæstet i en unaturlig Stilling. Han tror, at visse Haandværk, f. Eks. Skomagerhaandværket, ved at faa Hovedet til stadig at hælde forover, gør Panden mere rundet og fremspringende. 2) „Variation of Animals“ osv., Vol. I, S. 117 om Forlængelse af Hjerne- skallen, S. 119 om Virkningen af at skære det ene Øre bort. ’) Citeret af Schaaffhausen i: „Anthropol. Review“, Oct. 1868, S. 419.