Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

117 81,0 Kubiktommer. Professor Broca1) fandt, at Hjerneskaller fra Pariser-Grave, der hidrørte fra det nittende Aarhundrede, var større end de, der fandtes i Gravhvælvinger fra det tolvte Aarhundrede, efter Forholdet 1484 til 1426; og Prichard føler sig overbevist om, at Britanniens nulevende Befolkning har „meget rummeligere Hjerne- kasser“ end de gamle Beboere. Det maa ikke desto mindre indrøm- mes, at nogle Hjerneskaller af meget høj Ælde, f. Eks. den berømte Neanderthals-Hjerneskal, er vel udviklede og rummelige. Med Hen- syn til de lavere Dyr er Hr. E. Lartet2), ved at sammenligne Kranier- ne af tertiære og nulevende Pattedyr, der hørte til de samme Grup- per, med hinanden, kommen til det mærkværdige Resultat, at Hjernen i Almindelighed er størst og Hjernefolderne mest udviklede hos de nyeste Former. Paa den anden Side har jeg vist3), at de tamme Ka- niners Hjerner er bleven betydelig formindskede i Omfang i Sam- menligning med den vilde Kanins og Harens, og dette maa komme deraf, at de har været holdt fangne i mange Generationer, saa at de kun er kommen til at bruge deres Forstand, Instinkter, Sanser og vilkaarlige Bevægelser meget lidt. Menneskehjernens og Hjerneskallens tiltagende Vægt maa have virket ind paa Udviklingen af Rygraden, der jo bærer Vægten, og særlig maa da denne Indvirkning have gjort sig gældende, dengang Mennesket var ved at blive opret. Da denne Forandring i Stilling var bleven fuldbyrdet, maa ogsaa Hjernens Tryk indenfra have paavirket Hjerneskallens Form; thi vi har en Mangfoldighed af Kendsger- ninger for os, der viser, hvor let Hjerneskallen paavirkes paa denne Maade. Ethnologerne tror, at den er bleven paavirket af den Slags Vugge, i hvilken de spæde Børn har sovet. Hyppig Ansigtskrampe og Ar efter et Brandsaar har modificeret Ansigtsbenene for stedse. Hos unge Mennesker, hvis Hoveder af en eller anden Sygdom er kommen til at sidde skævt til en af Siderne eller bagover, har det ene Øje forandret sin Stilling og Hjerneskallens Ben er bleven modi- ficerede, og dette hidrører aabenbart fra, at Hjernen øver et Tryk i ’) Citeret i C. Vogts: „Vorlesungen über den Menschen“, 1863. Pri- chard: „Phys. Hist, of Mankind“, Vol. I, 1838, S. 305. 2) „Comptes Rendus des Séances“ osv., 1. Juni 1868. 8) „The Variation of Animals and Plants under Domestication“, Vol. I, S. 124—129.