Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
117
81,0 Kubiktommer. Professor Broca1) fandt, at Hjerneskaller fra
Pariser-Grave, der hidrørte fra det nittende Aarhundrede, var større
end de, der fandtes i Gravhvælvinger fra det tolvte Aarhundrede,
efter Forholdet 1484 til 1426; og Prichard føler sig overbevist om,
at Britanniens nulevende Befolkning har „meget rummeligere Hjerne-
kasser“ end de gamle Beboere. Det maa ikke desto mindre indrøm-
mes, at nogle Hjerneskaller af meget høj Ælde, f. Eks. den berømte
Neanderthals-Hjerneskal, er vel udviklede og rummelige. Med Hen-
syn til de lavere Dyr er Hr. E. Lartet2), ved at sammenligne Kranier-
ne af tertiære og nulevende Pattedyr, der hørte til de samme Grup-
per, med hinanden, kommen til det mærkværdige Resultat, at Hjernen
i Almindelighed er størst og Hjernefolderne mest udviklede hos de
nyeste Former. Paa den anden Side har jeg vist3), at de tamme Ka-
niners Hjerner er bleven betydelig formindskede i Omfang i Sam-
menligning med den vilde Kanins og Harens, og dette maa komme
deraf, at de har været holdt fangne i mange Generationer, saa at
de kun er kommen til at bruge deres Forstand, Instinkter, Sanser
og vilkaarlige Bevægelser meget lidt.
Menneskehjernens og Hjerneskallens tiltagende Vægt maa have
virket ind paa Udviklingen af Rygraden, der jo bærer Vægten, og
særlig maa da denne Indvirkning have gjort sig gældende, dengang
Mennesket var ved at blive opret. Da denne Forandring i Stilling var
bleven fuldbyrdet, maa ogsaa Hjernens Tryk indenfra have paavirket
Hjerneskallens Form; thi vi har en Mangfoldighed af Kendsger-
ninger for os, der viser, hvor let Hjerneskallen paavirkes paa denne
Maade. Ethnologerne tror, at den er bleven paavirket af den Slags
Vugge, i hvilken de spæde Børn har sovet. Hyppig Ansigtskrampe
og Ar efter et Brandsaar har modificeret Ansigtsbenene for stedse.
Hos unge Mennesker, hvis Hoveder af en eller anden Sygdom er
kommen til at sidde skævt til en af Siderne eller bagover, har det
ene Øje forandret sin Stilling og Hjerneskallens Ben er bleven modi-
ficerede, og dette hidrører aabenbart fra, at Hjernen øver et Tryk i
’) Citeret i C. Vogts: „Vorlesungen über den Menschen“, 1863. Pri-
chard: „Phys. Hist, of Mankind“, Vol. I, 1838, S. 305.
2) „Comptes Rendus des Séances“ osv., 1. Juni 1868.
8) „The Variation of Animals and Plants under Domestication“, Vol. I,
S. 124—129.