Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

116 de menneskelignende Abers Unger, og vilde saaledes være kommen til nærmere at ligne det nuværende Menneskes. En stor Formind- skelse af Hannens Hjørnetænder vilde, som vi senere skal se, næsten med Vished ved Arvelighed have paavirket Hunnernes Tænder. Alt eftersom de forskellige Aandsevner gradvis blev udviklede, vilde Hjernen temmelig sikkert være bleven større. Jeg antager ikke, at der er nogen, der tvivler om, at Menneskehjernens Størrelse i Forhold til Legemet, sammenlignet med Gorillaens eller Orang- Utangens, staar i den nøjeste Forbindelse med hans højere Aands- evner. Vi møder ganske analoge Forhold hos Insekterne, hvor My- rernes Hjerne-Ganglier er af usædvanlig store Dimensioner; disse Ganglier er hos alle Hvepse (Hymenoptera) mange Gange større end hos de mindre intelligente Ordener, f. Eks. Billerne1). Paa den anden Side er der heller ingen, der antager, at to Dyrs eller to Men- neskers Forstand kan bestemmes nøjagtig efter deres Hjernekassers Kubikindhold; det er vist, at der kan være overordentlig stor sjæle- lig Virksomhed, hvor der kun er en yderst ringe Mængde Nerve- masse ; Myrernes vidunderlig forskelligartede Instinkter, Sjæleevner og Tilbøjeligheder er saaledes almindelig bekendte, og deres Hjerne- ganglier er dog ikke saa store som Fjerdedelen af et lille Knappe- naalshoved. Set fra dette Synspunkt er Myrernes Hjerne et af de vidunderligste Stofatomer, der findes i Verden, maaske mere vid- underlig end Menneskets Hjerne. Den Antagelse, at der hos Mennesket findes et nøje Forhold mellem Hjernens Størrelse og Forstandsevnernes Udvikling, støttes, naar man sammenligner vilde og civiliserede Racers Hjerneskaller og Oldtids- og Nutidsfolks Hjerneskaller med hinanden, ligesom den ogsaa støttes af Analogier fra hele Hvirveldyrrækken. Dr. J. Barnard Davis har ved mange omhyggelige Maalinger vist2), at Middeltallet for Evropæer-Hjerners Rumfang er 92,3 Kubiktommer, for Ameri- kanernes Hjerner 87,5, for Asiaternes 87,! og for Avstralboerne kun ') Dujardin i: „Annales des Sc. Nat.“, 3die Serie, Zoolog. Tom. XIV, 1850, S. 203. Se ogsaa Hr. Lowne: „Anatomy and Phys, of the Musca vomitoria“ , 1870, S. 14. Min Søn, Hr. F. Darwin, dissekerede for mig Hjerneganglierne hos Formica rufa. 2) „Philosophial Transactions“, 1869, S. 513.