Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
holdt indespærrede i lange Tider, saa at de ikke kan komme til at
forplante deres slette Egenskaber. Melankolske og gale Mennesker
bliver indespærrede eller begaar Selvmord. Heftige og trættekære
Mennesker dør ofte en voldsom Død. Ustadige Mennesker, som
ikke kan blive stille ved deres Arbejde — og denne Levning af den
barbariske Tilstand er en stor Hindring for Civilisationen1) — ud-
vandrer til nye Lande, hvor de kan afgive meget nyttige Forposter.
Umaadelighed er i saa høj Grad ødelæggende, at de Leveaar, den
umaadeholdne endnu kan vente, naar han f. Eks. er tredive, kun er
13>8 Aar, medens engelske Landarbejdere i samme Alder kan regne
paa 40,59 Aar2). Utugtige Kvinder føder kun faa Børn, og tøjlesløse
Mænd gifter sig sjældent, og begge lider de af forskellige Sygdomme.
Ved Opdrætningen af Husdyr er Udryddelsen af de Individer, der
paa en udpræget Maade er ringere end de andre, skønt faa i Antal,
paa ingen Maade nogen uvæsentlig Betingelse for heldig Fremgang.
Dette gælder særlig om skadelige Karakterer, der kommer igen ved
Atavisme, f. Eks. Sorthed hos Faar; og hos Menneskene kan nogle
af de værste Dispositioner, der lejlighedsvis og uden nogen fattelig
Grund fremtræder i visse Familier, maaske være Tilbageslag (Ata-
visme) til den vilde Tilstand, fra hvilken vi ikke er fjernede ved saa
farlig mange Generationer. Denne Betragtning synes man virkelig
at have gjort gældende ved det almindelige Udsagn om, at saadanne
Mænd er de sorte Faar i Familien.
Hos civiliserede Nationer virker, hvad en fremskreden moralsk
Tilstand angaar og hvad det forøgede Antal af særdeles godt bega-
vede Mennesker angaar, Kvalitetsvalget tilsyneladende kun lidet,
om endskønt de selskabelige Grundinstinkter oprindelig blev er-
hvervede paa denne Maade. Men jeg har allerede sagt tilstrækkeligt
om de Aarsager, der fører til Fremskridt i Moralitet, nemlig vore
Medmenneskers Bifald — vore Sympatiers Befæstning ved Vane —
Eksempel og Efterligning — Klogskab — Erfaring og endogsaa
Egoisme — Undervisning i Ungdommen og religiøse Følelser.
^„Hereditary Genius“, 1870, S. 347.
2) E. Ray Lankester: „Comparative Longevity“, 1870, S. 115. Tabellen
over de umaadeholdne er fra Neison’s „Vital Statistics“. Om Tøjlesløs-
hed se Dr. Farr: „Influence of Marriage on Mortality“. „Nat. Assoc,
for the Promotion of Social Science“, 1858.