Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

 140 Hr. Greg og Hr. Galton1) har hævdet, at en yderst vigtig Hin- dring for Forøgelsen af Antallet af Mænd af en højere Klasse i de civiliserede Lande er den Kendsgerning, at de meget fattige og lige- gyldige, som ofte er degraderede af Laster, næsten altid gifter sig tidligt, medens de fornuftige og sparsommelige, som i Almindelig- hed ogsaa paa anden Maade er dydige, gifter sig sent, for at de kan være i Stand til at have et nogenlunde sikkert Udkomme for sig og deres Børn. De, som gifter sig tidligt, avler indenfor en given Tid ikke blot et større Antal af Generationer, men, som Dr. Duncan2) har vist, de avler ogsaa flere Børn. Fremdeles er de Børn, som fødes af en Moder i hendes Livs Foraar, større og stærkere og der- for rimeligvis kraftigere end de, der fødes til andre Tider. Saaledes søger de ligegyldige, degraderede og ofte lastefulde Medlemmer at mangfoldiggøre sig i et større Forhold end de forsynlige og i Al- mindelighed dydige Medlemmer. Som Hr. Greg siger: Den lige- gyldige, svinske, haabløse Irlænder formerer sig som en Kanin; den tarvelige, forsynlige, sig selv agtende, ærgerrige Skotte, der er streng i sin Moralitet, aandfuld i sin Tro, og hvis Forstand er skarp og øvet, henlever sine bedste Aar i Kamp og Cølibat, gifter sig sent og efterlader sig faa Børn. Sætter vi, at et Land fra Begyndelsen af er befolket af tusinde Sachser og tusinde Kelter, saa vil efter en tolv Generationers Forløb de fem Sjettedele af Befolkningen være Kelter, men de fem Sjettedele af Ejendommene, af Magten, af In- telligensen vil tilhøre den ene Sjettedel Sachser. I den evindelige Kamp for Tilværelsen vil det være den daarligere og mindre heldigt stillede Race, der bliver den overvejende og det hverken paa Grund af dens Dyd eller andre gode Egenskaber, men paa Grund af dens Fejl.“ Der er dog imidlertid noget, der hindrer denne Forværrelse. Vi har set, at der er stor Dødelighed iblandt de umaadeholdne, og at de yderst tøjlesløse efterlader sig lidet Afkom. De fattigste Klas- ser stuves sammen i Byerne og Dr. Stark har vist, at efter de stati- *) „Frasers Magazine“, Sept. 1868, S. 353. „Macmillan’s Magazine“ , Aug. 1865, S. 318. Hr. F. W. Farrar („Fraser’s Mag.“, Aug. 1870, S. 264) ser det paa en anden Maade. ‘2) „On the Laws of the Fertility of Women“ i „Transact. Royal Soc.“ Edinburgh, Vol. XXIV, S. 287. Angaaende Iagttagelser i saa Henseende se ogsaa Hr. Galton: „Hereditary Genius“ , S. 352—357.