148
Ophav;1) de dyrkede mange indfødte Planter, og de havde gjort
nogle faa af Landets Dyr til Husdyr. Vi maa vel huske paa, at en
omstrejfende Flok fra et halvt civiliseret Land vilde, ifald den blev
kastet i Land paa Amerikas Kyster, ikke, naar man skal dømme
efter den ringe Indflydelse, de fleste Missionærer har, have haft
nogen synderlig Indflydelse paa de indfødte, med mindre de allerede
havde gjort en Del Fremskridt. Betragter vi en yderst langt til-
bage liggende Periode af Verdens Historie, finder vi, for at bruge
Hr. J. Lubbocks vel bekendte Betegnelser, en paleolitisk og neoli-
tisk Periode, og der er vel næppe nogen, der vil paastaa, at den Kunst
at tilslibe et raat tilhugget Flinteredskab er en laant Kunst. I alle
Dele af Evropa, selv saa langt mod Øst som i Grækenland, i Palæ-
stina, Indien, Japan, Ny-Zeeland og i Afrika, Ægypten med ind-
befattet, har man fundet Flinteredskaber i Overflødighed, og de nu-
levende Beboere har ingen Tradition om, at de har været brugt.
Der er ogsaa indirekte Bevis for, at de tidligere er bleven brugt af
Kineserne og Oldtidens Jøder. Derfor kan der næppe være Tvivl
om, at Beboerne af disse mange Landstrøg, der saa omtrent kom-
mer til at blive hele den civiliserede Verden, engang befandt sig i
en barbarisk Tilstand. At tro, at Mennesket oprindelig var civiliceret
og saa senere gik saa stærkt tilbage i saa mange Egne, det synes
mig at være en ynkelig lav Anskuelse at have om den menneske-
lige Natur. Det er aabenbart en sandere og mere frejdig Anskuelse,
at Fremskridt har været langt almindeligere end Tilbagegang, at
Mennesket er gaaet fremad, om end med langsomme og afbrudte
Trin, fra en meget lav Tilstand til det højeste Standpunkt, han endnu
har naaet i Viden, Moral og Religion.
]) Dr. F. Müller har i saa Henseende nogle gode Bemærkninger i: „Reise
der Novara: Anthropolog. Theil.“, Abtheil. III, 1868, S. 127.