Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
9 ogsaa, at der er bleven tilført mindre Blod til en vis Del eller et vist Organ, der har været færre forskellige Tryk underkastet, eller som er bleven mindre brugt. Rudimenter kan imidlertid forekomme i det ene Køn hos Dele, der findes normale hos det andet Køn, og saa- danne Rudimenter er, som vi senere skal se, opstaaet paa en sær- egen Maade. I nogle Tilfælde er Organerne bleven reducerede ved Kvalitetsvalgets Paavirkning, fordi de har været skadelige for Arten under forandrede Livsbetingelser. Redaktionsprocessen støttes sand- synligvis ofte af de to Love om Væksterstatning og Vækstbesparel- se ; men Reduktionens senere Trin, naar Ikke-Brug har gjort alt, hvad der med Rimelighed kan tilskrives det, og naar det, der skulde spares ved Vækstbesparelsen, kun kan være meget lidt1), er van- skeligt at forstaa. Den endelige og fuldstændige Undertrykkelse af en eller anden Del, der i Forvejen er unyttig og meget reduceret i Størrelse, i hvilket Tilfælde hverken Væksterstatning eller Vækst- besparelse kan komme til at spille nogen Rolle, er maaske forstaae- lig, naar man tager Hypotesen om Pangenesis med til Hjælp og til- syneladende ikke ellers. Men da hele Emnet om rudimentære Or- ganer er bleven fyldigt omtalt og ledsaget af oplysende Eksempler i mine tidligere Værker2), behøver jeg her ikke at udtale mig videre angaaende det. Man har mange Steder paa det menneskelige Legeme3) iagttaget Rudimenter af forskellige Muskler, og ikke faa Muskler, som nor- malt forekommer hos nogle af de lavere Dyr, kan lejlighedsvis fore- findes hos Mennesket i en meget reduceret Tilstand. Enhver maa have lagt Mærke til den Evne, som mange Dyr, særlig Heste, har til at bevæge eller ryste deres Hud, og dette bevirkes ved en Mu- skel, der kaldes Panniculus carnosus. Paa forskellige Steder af vort Legeme finder vi Rester af denne Muskel i Virksomhed f. Eks. paa ') Gode Bemærkninger om dette Spørgsmaal af d’Hrr. Murrie og Mivart findes i Transact. Zoolog. Soc. 1869, Vol. VII, S. 92. 2) „Variation of Animals and Plants under Domestication“, Vol. II. S. 317 og 397. Se ogsaa: „Arternes Oprindelse“ . S. 454. :i) Richard beskriver og afbilder f. Eks. (Annales des Sciences Nat. 3me Serie. Zoolog. 1852. Tom. XVIII, S. 13) Rudimenter af, hvad han kalder „muscle pédieux de la main“ , og han siger, at den er undertiden: „infini- ment petit“. En anden Muskel, kaldet: „le tibial postérieur“ findes i Almindelighed ikke paa Haanden, men forekommer dog nu og da i en mere eller mindre rudimentær Tilstand. 2*