Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
nødvendigt, at Støvkornene bringes til det kvindelige Organ, enten
ved Hjælp af Vinden eller ved Insekters Mellemkomst, eller ved
uvilkaarlige Bevægelser af Støvdragerne, og hos Algerne og andre
ved Antherozoi'dernes Evne til at bevæge sig. Hos lavt organiserede
Dyr, der stadigt er fæstede til samme Plet og er særkønnede, bli-
ver det mandlige Element altid ført til det kvindelige, og vi kan se,
hvorfor det er saaledes; thi selv om Æggene var løsnede, før de var
bleven befrugtede, og hverken behøvede Næring eller Beskyttelse
efter Befrugtningen, saa vilde de paa Grund af deres relative større
Omfang mindre let kunne føres omkring end det mandlige Element.
Derfor er Planter1) og mange af de lavere Dyr i denne Henseende
analoge. Idet de fastsiddende Dyrs Hanner saaledes var kommen til
at udsende deres befrugtende Element, er det jo meget naturligt, at
en eller anden af deres Efterkommere, som i Tidernes Løb blev
højere organiseret og fik Evne til at bevæge sig, kom til at beholde
den samme Vane og nærmede sig til Hannen, for at det befrugtende
Element ikke skulde blive altfor meget udsat for at gaa til Grunde
ved i længere Tid at drive om i Havvandet. Hos nogle faa af de
lavere Dyr er kun Hunnerne fastsiddende, og her maa Hannerne
nødvendigvis blive de søgende. Angaaende de Former, hvis Stam-
fædre oprindelig var frie, saa er det vanskeligt at forstaa, hvorfor
Hannerne altid har for Skik at nærme sig til Hunnen, i Stedet for
disse til Hannerne, men i alle Tilfælde vilde det, for at der skulde
komme noget ud af Hannernes Søgen, være nødvendigt, at de havde
stærke Lidenskaber, og disse Lidenskaber vilde meget simpelt blive
erhvervede derved, at de fyrigste Hanner efterlod sig en større
Mængde Afkom end de mindre fyrige.
Hannernes store Fyrighed har saaledes indirekte ført til en hyp-
pigere Udvikling af sekundære Kønskarakterer hos Hannen end hos
Hunnen. Men Udviklingen af saadanne Karakterer vilde have en
god Støtte, ifald den Slutning, hvortil jeg er kommen ved at studere
Husdyrene, kan anses for paalidelig, den nemlig, at Hannen er
mere tilbøjelig til at variere end Hunnen. Jeg ved vel, hvor vanske-
ligt det er at komme til Klarhed om, hvorvidt en saadan Slutning
er sand. Lidt Bevis derfor kan man imidlertid nok faa, naar man
*) Prof. Sachs („Lehrbuch der Botanik“, 1870, S. 633) bemærker om de
mandlige og kvindelige Reproduktionsceller: „forholder den ene ved Be-
frugtningen sig aktiv .... synes den anden at forholde sig passiv“ .