Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

225 sammenligner Menneskets to Køn, thi Mennesket er bleven om- hyggeligere undersøgt end noget som helst Dyr. Paa Novara Eks- peditionen1) blev der foretaget en stor Mængde Maalinger af Lege- mets Dele hos forskellige Racer, og i næsten hvert eneste Tilfælde fandt man, at Mændene varierede mere end Kvinderne; men jeg skal komme tilbage til dette Emne i et senere Kapitel. Hr. J. Wood/) som omhyggeligt har iagttaget Varieringen af Menneskets Muskler, ud- hæver med spærret Tryk den Sætning, at „det største Antal Ab- normiteter for et enkelt Individ findes hos Mændene“. Han havde i Forvejen bemærket, at „hos i det hele taget 102 Individer fandtes der blandt Mændene at være halvanden Gange saa mange Varie- teter, der frembringes ved overflødige Dele, som blandt Kvinderne, — noget, der staar i stærk Modsætning til Hyppigheden af Mangel paa visse Dele hos Kvinderne“. Professor Macalister bemærker ligeledes,3) at Variering af Musklerne „sandsynligvis er alminde- ligere hos Mænd end hos Kvinderne“. Visse Muskler, der ikke er normalt tilstede hos Menneskene, findes ogsaa hyppigere udviklede hos Hankønnet end hos Hunkønnet, om endskønt det siges, at man kan træffe Undtagelser fra denne Regel. Dr. Burt Wilder4) har gjort Optegnelser over 152 Individer med overtallige Fingre. Af dem var 86 Mænd og 39 (eller mindre end Halvdelen) Kvinder. De tilbage- blivende syv og tyves Køn kendes ikke. Man maa imidlertid ikke overse, at Kvinder hyppigere vil søge at skjule en Mangel af denne Slags end Mændene. Hvorvidt den store Dødelighed, der er blandt Menneskets og aabenbart ogsaa blandt Faarets mandlige Afkom i Sammenligning med det kvindelige før, under og kort efter Fødslen (se Tillægget), staar i noget Forhold til en stærkere Tendens til at variere hos Hannens Organer og derved altsaa til at blive abnorme i Bygning eller Funktion, om det skal jeg ikke tillade mig nogen Gisning. I forskellige Dyreklasser er der nogle faa Undtagelsestilfælde. „Reise der Novara: Anthropolog. Theil“, 1867, S. 216—269. Resulta- terne udregnedes af Dr. Weisbach efter Maalinger, der var foretagne af d’Hrr. Dr. K. Scherzer og Schwarz. Om Husdyrhannernes større Varia- bilitet se min „Variation of Animals and Plants under Domestication , Vol. II, 1868, S. 75. 5) „Proceedings Royal Soc.“ , Vol. XVI, Juli, 1868, S. 519 og 524. 8) „Proc. Royal Irish Academy“, Vol. X, 1868, S. 123. 9) „Massachusetts Medical Soc.“ , Vol. II, Nr. 3, 1868, S. 9.