NIENDE KAPITEL
Om de sekundære Kønskarakterer i de lavere Klasser
af Dyreriget.
Sekundære Kønskarakterer mangler i de laveste Klasser — Straalende
Farver — Bløddyr — Ledorme — Krebs; de sekundære Kønskarakterer
stærkt udviklede; Dimorfisme; Farve; Karaktererne bliver ikke erhvervede,
førend Individerne er voksne — Edderkopper, deres Kønskarakterer; Han-
nernes Stridulation — Tusindben.
I de laveste Klasser er det ikke sjældent, at et Individ i sig
forener begge Køn, og derfor kan der her ikke udvikles sekundære
Kønskarakterer. I mange Tilfælde, hvor vi har med særkønnede
Dyr at gøre, sidder begge Kønnene stadigt fæstede til et eller andet,
og der kan derfor ikke være Tale om, at den ene kan søge om
eller kæmpe for den anden. Fremdeles er det temmelig sikkert, at
disse Dyr har for ufuldkomne Sanser og meget for lave Sjæleevner
til, at de enten kan rivalisere med hinanden eller sætte Pris paa
hinandens Skønhed eller andre tiltrækkende Egenskaber.
Derfor findes der i disse Klasser eller Underafdelinger, som
f. Eks. Protozoa (Urdyr) Coelenterata, Echinodermata, Scolecida,
ikke rigtige sekundære Kønskarakterer, og dette stemmer meget
godt med den Antagelse, at saadanne Karakterer i de højere Klasser
er bleven erhvervede ved Parringsvalget, der er afhængig af Vilje,
Drifter og Vælgen hos et af Kønnene. Alligevel træffer vi tilsyne-
ladende nogle faa Undtagelser; saaledes er, som jeg hører fra Dr.
Baird, Hannerne af visse Entozoa eller Indvoldsorme af en lidt
anderledes Farve end Hunnerne; men vi har ingen Grund til at
antage, at saadanne Forskelligheder er bleven forøgede ved Par-
ringsvalg.