Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
af de laveste Dyr synes at være den, at deres Farver er det direkte
Resultat af deres Vævs kemiske Natur eller yderst fine Struktur,
uden at der hermed egentlig følger nogen særlig Fordel. Der er
næppe nogen Farve, der er skønnere end Arteriernes Blods; men der
er ingen Grund til at antage, at Blodets Farve i og for sig yder nogen
Fordel, og om endskønt det gør Pigens Kind skønnere, saa er der
dog vel næppe nogen, der vil paastaa, at det er af den Grund, Blodet
har faaet den Farve, det har. Fremdeles har hos mange Dyr, særlig
de lavere, Galden en rig Lød; saaledes skyldes Eolideernes (nøgne
Søsnegle) store Skønhed, efter hvad Hr. Hancock meddeler mig,
navnlig det, at man ser Galdekirtlerne igennem de gennemsigtige
Hudlag; og denne Skønhed er rimeligvis ikke disse Dyr til nogen
Nytte. De Farver, som det henvisnende Løv har i Amerikas Skove,
beskrives som vidunderligt pragtfulde, og dog er der vel næppe
nogen, der vil falde paa, at disse Farver skulde gøre Træerne den
aller mindste Nytte. Naar vi husker paa, hvor mange Substanser,
som staar i nøje Analogi til de naturlige organiske Stoffer, Kemi-
kerne for nylig har dannet, og hvorledes de frembyder de pragt-
fuldeste Farver, saa vilde det være en løjerlig Ting, om Substanser
af en lignende Farve ikke ofte var opstaaede i de levende Organis-
mers indviklede Laboratorier, uden at de i og for sig havde været til
nogen Nytte for de paagældende Individer.
Bløddyrenes Afdeling. — Hele denne store Afdeling af Dyre-
riget igennem (taget i dens videste Udstrækning) forekommer, saa
vidt som jeg kan se, saadanne sekundære Kønskarakterer, som vi
her beskæftiger os med, aldrig. Man kunde da heller ikke have ven-
tet at finde dem i de tre laveste Klasser, Ascidier, Polyzoer og Bra-
chiopoder (der danner Huxley’s Molluscoida), thi om de fleste af
disse Dyr gælder det, at de enten stadig sidder fæstnede til et fast
Underlag eller har begge Køn forenede i det samme Individ. Hos
Lamellibranchiata eller Muslinger er Hermafroditisme ikke sjælden.
I den Klasse, der staar ovenfor denne, nemlig Sneglene (Gastero-
poda), har vi baade Hermafroditer og særkønnede. Men hos de
sidste har Hannerne aldrig særegne Organer, der kan hjælpe dem
til at finde, fastholde eller daare Hunnerne, lige saa lidt som de har
Redskaber, der kan bruges i en Kamp mod andre Hanner. Den
eneste udvortes Forskel, der er imellem Kønnene, bestaar i, som