Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Masse. Men disse mærkværdige Forskelligheder mellem de to Køn staar uden Tvivl i Forbindelse med deres vidt forskellige Livsvaner og vedkommer os, som en Følge deraf, ikke her. Hos forskellige Krebs, henhørende til forskellige Familier, er det forreste Par Føle- horn forsynede med særegne traadagtige Legemer, der antages at fungere som Lugteredskaber, og disse er langt talrigere hos Han- nerne end hos Hunnerne. Da Hannerne uden nogen usædvanlig Ud- vikling af deres Lugteredskaber temmelig sikkert alligevel vilde være i Stand til senere eller tidligere at finde Hunnerne, skyldes Lugtetraadenes forøgede Antal sandsynligvis Parringsvalget, idet de bedst forsynede Hanner har haft størst Held til at finde sig en Mage og til at efterlade sig Afkom. Fritz Müller har beskrevet en mærk- værdig dimorf Art af Tanais, hvor Hannen forekommer i to forskel- lige Former, der aldrig gaar over i hinanden. Hos den ene Form er Fig. 3 a Labidocera Darwinii (efter Lubbock). a Del af Hannens forreste Følehorn paa højre Side, omdannet til et Griberedskab. b Hannens bageste Par Brystben. c Samme hos Hunnen. Hannen forsynet med talrigere Lugtetraa- de, og hos den anden Form med kraftigere og længere Griberedskaber, der tjener til at holde Hunnen fast. Fritz Müller formoder, at disse Forskelligheder mellem de to Hanformer af samme Art maa være opstaaet derved, at hos visse Individer har Lugtetraadenes Antal varieret, me- dens hos andre Individer Griberedska- bernes Form og Størrelse har varieret: saaledes, at af de første de, som var bedst i Stand til at finde Hunnen, og af de sidste de, som bedst kunde holde hende, naar hun var funden, har efter- ladt sig det største Antal Efterkommere til at arve deres respektive heldige Egen- skaber1). Hos nogle af de lavere Krebsdyr varierer hos Hannerne, af de forreste Følehorn, det paa højre Side i Bygning fra det paa venstre Side, idet dette sidste med sine simple afsmalnende Led ligner l) „Für Darwin“, 1864. Engelsk Oversættelse 1869, S. 20. Se den foregaaende Omtale af Lugtetraadene. Sars har hos en norsk Crustace, Pontoporeia affinis, beskrevet et lignende Tilfælde. (Citeret i „Nature“, 1870, S. 455.)