Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
299
Hvepsenes Orden (Hymenoptera). — Den uforlignelige Iagt-
tager Hr. Fabre1) skriver i sin Beskrivelse af et hvepseagtigt Insekts
Levemaade, nemlig en Cerceris, at „det hænder ofte, at der mellem
Hannerne finder Kampe Sted om Besiddelsen af en bestemt Hun,
som sidder og ser til, som en tilsyneladende uvedkommende Tilskuer
til Kampen, og naar Striden er afgjort, flyver hun rolig bort med
Sejrherren“. Westwood2) siger, at Hannerne af en af Bladhvepsene
(Tenthredinæ) er bleven set kæmpende sammen, med deres Kind-
bakker lukkede om hinanden“. Da Hr. Fabre taler om, at Hannerne
af Cerceris søger at erholde en bestemt Hun, vil det maaske være
passende at erindre om, at Insekterne, der hører til denne Orden,
kan genkende hinanden efter lang Tids Forløb og er hinanden meget
hengivne. Her er et Eksempel: Pierre Huber, hvis Nøjagtighed
ingen drager i Tvivl, skilte nogle Myrer fra hinanden, og da de efter
et Mellemrum af fire Maaneder mødte andre, som tidligere havde
hørt til samme Tue, saa kendte de hinanden og kærtegnede hin-
anden indbyrdes med deres Følehorn. Havde de været fremmede
for hinanden, vilde de have givet sig til at kæmpe. Endvidere
naar to Myresamfund kommer op at slaas, saa hænder det, at Myrer,
der hører til samme Hold, i den almindelige Forvirring angriber
hinanden, men de opdager snart deres Fejltagelse og søger at stille
hinanden tilfreds.3)
I denne Orden er lidt Forskel paa Kønnenes Farver alminde-
lig, men iøjnefaldende Forskelligheder er sjældne, undtagen i Bier-
nes Familie, dog er begge Kønnene i visse Grupper saa straalende
farvede — f. Eks. hos Guldhvepsene (Chrysis), hos hvilke Skar-
lagen og metalglinsende grønne Farver er fremherskende ■— at vi
er fristede til at sætte dem paa Parringsvalgets Regning. Hos Snylte-
hvepsene (Ichneumonidæ) er, ifølge Hr. Walsh,4) Hannerne næsten
altid af en lysere Farve end Hunnerne, derimod er hos Bladhvep-
sene (Tenthredinidæ) Hannerne altid af en mørkere Farve end
Hunnerne. Hos Træhvepsene (Siricidæ) er der hyppig Forskel paa
*) Se en interessant Artikel: „The Writings of Fabre“ i „Nat. Hist. Re-
view“ , April 1862, S. 122.
2) „Journal of Proc. Entomolog. Soc.“ , 7. Sept. 1863, S. 169.
8) P. Huber: „Recherches sur les Moeurs des Fourmis“ , 1810, S. 150,
165.
4) „Proc. Entomolog. Soc. of Philadelphia“, 1866, S. 238—239.