Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
312
bringer en meget høj Lyd, saa at, da Hr. F. Smith fangede
en Trox sabulosus, troede en Skovvogter, at han havde fan-
get en Mus; men jeg har ikke fundet Organerne hos denne
Bille. Hos Skarnbassen (Geotrupes) og Typhæus løber der en smal
Liste tværs over Baglemmernes Laarringe (r Figur 25); denne Liste
har hos G. stercorarius 84 Ribber, der skrabes af en særlig frem-
staaende Del af en af Bagkroppens Ringe. Hos den nærstaaende
Copris lunaris løber der en yderst smal fin Rasp langs med Dæk-
vingernes indre Rand tillige med en anden kort Rasp nær ved Grun-
den af den ydre Rand; men hos nogle andre Coprini sidder Raspen,
ifølge Leconte1), paa Oversiden af Bagkroppen. Hos Oryctes sidder
den paa propygidium, og hos nogle andre Dynastini, ifølge samme
Entomolog, paa Undersiden af Dækvingerne. Endelig siger We-
string, at hos Omaloplia brunnea sidder Raspen paa Undersiden af
Forbrystet, idet vi altsaa her har dem anbragt paa samme Maade paa
Legemets Underside, som de hos Longicornia var anbragt paa Lege-
mets Overside.
Vi ser saaledes, at de lydgivende Redskaber hos de forskellige
Billefamilier er vidunderlig forskelligt anbragt, men er temmelig ens
byggede. Indenfor samme Familie er nogle Arter forsynede med
disse Redskaber, og andre mangler dem ganske. Denne Forskellig-
hed kan forstaas, dersom vi antager, at forskellige Arter oprindelig
frembragte en skrattende eller hvinende Lyd ved at gnide de haarde
eller ru Dele af deres Legemer, som var i Berøring med hinanden;
og at ved den Lyd, der saaledes blev frembragt, paa en eller anden
Maade var nyttig, blev de ru Overflader efterhaanden udviklede til
regelmæssige Lydredskaber. Nogle Biller frembringer nu, naar de
bevæger sig med eller uden Hensigt, en skrattende Lyd, uden at de
har noget til Frembringelsen af denne Lyd særligt uddannet Organ.
Hr. Wallace meddeler mig, at Euchirus longimanus (en af Lamelli-
cornia, hos hvilken Hannens forreste Benpar er vidunderlig for-
længet) „frembringer, naar den bevæger sig, en sagte hvislende Lyd,
ved at trække Bagkroppen sammen og ved at skyde den ud; naar
man griber den, frembringer den en skrattende Lyd, ved at gnide
sine bageste Ben imod Kanten af Dækvingerne. Den hvislende Lyd
skyldes tydelig nok en smal Rasp, der løber langs med Dækvinger-
') Jeg staar i Gæld til Hr. Walsh fra Illinois, fordi han har sendt mig
Uddrag af Leconte’s „Introduction to Entomology“, S. 101, 143.