Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
321
naar de hviler, Vingerne sammen lodret over deres Rygge, saa at
kun Undersiden af Vingerne ses. Derfor er det denne Side, som i
mange Tilfælde aabenbart er farvet saaledes, at den efterligner de
Underlag, hvorpaa disse Insekter almindeligt hviler. Jeg tror, at det
var Dr. Røssler, der først lagde Mærke til den Lighed, der var mel-
lem Træernes Bark og de sammenklappede Vinger hos visse Svale-
haler og andre Sommerfugle. Der kunde nævnes mange analoge og
slaaende Eksempler. Det interessanteste er et, der er meddelt af
Hr. Wallace1) om en almindelig Sommerfugl (Kallima), der lever i
Indien og paa Sumatra, og som i det Øjeblik, den sætter sig paa en
Busk, forsvinder ligesom ved Trolddom; thi den skjuler sit Hoved
og sine Følehorn mellem sine sammenklappede Vinger, og disse
ligner i Form, Farve og Nervation saa nøje et vissent Blad med dets
Stilk, at det ikke er muligt at skelne det derfra. I nogle andre Til-
fælde er Vingernes Underside straalende farvet og yder dog Be-
skyttelse ; saaledes har Vingerne hos Techla rubi, naar de er sam-
menklappede, en smaragdgrøn Farve og ligner det unge Løv af
Brombærbusken, paa hvilken man ofte om Foraaret kan se denne
Sommerfugl sidde.
Om endskønt de dunkle Farver paa mange Sommerfugles Over-
og Underside uden Tvivl tjener til at skjule dem, saa er det dog
umuligt at faa denne Betragtningsmaade til at gælde overfor de straa-
lende og iøjnefaldende Farver hos mange Arter, som f. Eks. vore
Admiraler og Paafugle, vore Hvidsværmere (Pieris), eller den store
svalehalede Papilio, som besøger solaabne Steder — thi disse Som-
merfugle bliver derved gjort synlige for hver eneste levende Skab-
ning. Hos disse Arter er begge Køn ens, men hos den almindelige
Gonepteryx rhamni er Hannen stærk gul, medens Hunnen er meget
blegere, og hos Auroraen (Anthocharis cardamines) er det kun Han-
nerne, der har de straalende Orangefarver paa Fligene af deres
Vinger. I disse Tilfælde er Hannerne og Hunnerne lige iøjnefalden-
de ,og det er ikke troligt, at deres Farveforskel paa nogen Maade
tjener til Beskyttelse. Det er ikke desto mindre muligt, at de iøjne-
faldende Farver hos mange Arter paa en indirekte Maade kan være
dem nyttige, som senere skal blive forklaret, nemlig ved at deres
Se en interessant Artikel i „Westminster Review“ . Juli 1867, S. 10. En
træskaaren Afbildning af Kallima er meddelt af Hr. Wallace i Hard-
wicke’s „Science Gossip" , Sept. 1867, S. 196.