Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
343
Mager før dem, der var mindre larmende, saa deres Organer er der-
for rimeligvis erhvervede ved Parringsvalg. Det er lærerigt at tænke
over den vidunderlige Forskellighed, der er i de lydfrembringende
Redskaber, som visse Hanner eller begge Køn i ikke mindre end
seks Ordener besidder, og som besades af i det mindste et Insekt i
en yderst fjern Jordperiode. Vi lærer deraf, hvor virksomt Parrings-
valget har været ved at føre til Alodifikationer, der undertiden, som
f. Eks. hos Cikaderne, er af en væsentlig Natur.
Af de i det sidste Kapitel angivne Grunde er det rimeligt, at de
store Horn hos Hannerne af mange Lamellicornia og af nogle andre
Biller er bleven erhvervede, fordi de tjener til Prydelse. Saaledes
forholder det sig maaske ogsaa med nogle andre Ejendommeligheder,
der kun findes hos Hankønnet. Paa Grund af Insekternes ringe
Størrelse er vi tilbøjelige til at undervurdere deres Udseende. Der-
som vi kunde tænke os en Chalcosomahan, Figur, 15, med dens
blankt polerede, broncefarvede Panserklædning og meget sammen-
satte Horn, paa Størrelse som en Hest eller blot en Hund, saa vilde
den være et af de mest imponerende Dyr i Verden.
Insekternes Farveforhold er et meget indviklet og dunkelt Emne.
Naar Hannen afviger lidt fra Hunnen, og ingen af dem er straalende
farvet, er det sandsynligt, at de to Køn har varieret paa en lidt for-
skellig Maade, idet Varieringerne er bleven nedarvede til samme
Køn, uden at der derved er blevet noget vundet, eller uden at det
har haft slemme Følger. Naar Hannen har straalende Farver og er
iøjnefaldende forskellig fra Hunnen, hvad der f. Eks. er Tilfældet
med nogle Guldsmede og mange Sommerfugle, er det sandsynligt,
at kun Hannen er bleven modificeret, og at den skylder Parrings-
valget sine Farver, medens Hunnen har beholdt en oprindelig eller
meget gammel Farvningsmaade, der er bleven lidt modificeret ved
de tidligere omtalte Forhold, og derfor er Hunnen, i det mindste i
de fleste Tilfælde, ikke bleven gjort mørk eller mat for Sikker-
hedens Skyld. Men Hunnen alene er i nogle Tilfælde bleven straa-
lende farvet, for at den kunde komme til at ligne andre beskyttede
Insekter, der levede i samme Strøg. Naar begge Køn ligner hin-
anden, og begge er dunkelt farvede, saa er der ingen Tvivl om, at de
jo i mangfoldige Tilfælde har faaet disse Farver for Sikkerheds
Skyld. Saaledes er det i nogle Tilfælde, hvor begge er stærkt far-
vede, hvorved de kommer til at ligne de dem omgivende Genstande,
Darwin: Menneskets Afstamning I 23