Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
345
sine Vanskeligheder. I de Tilfælde, hvor forskellige Arter har parret
sig med hinanden, noget, hvorpaa der anføres mange Eksempler,
maa Hunnen have været villig. Skal vi dømme efter det, vi ved om
de forskellige Insekters Forstandsevner og Tilbøjeligheder, saa er
det ikke usandsynligt, at Parringsvalget kan vø'^e kommen til at
spille en stor Rolle; men vi har endnu ikke noget direkte Bevis i
saa Henseende, og nogle Kendsgerninger strider mod Antagelsen.
Alligevel kan vi, naar vi ser mange Hanner forfølge den samme
Hun, næppe tro, at Parringen er overladt til det blinde Tilfælde -
at Hunnen ikke vælger og ikke paavirkes af de prægtige Farver eller
andre Prydelser, som kun Hannen bærer til Skue.
Dersom vi indrømmer, at Cikadernes og Skindvingernes Hun-
ner sætter Pris paa de Toner, deres Hanner udsender, og at de i
dette Øjemed indrettede forskellige Instrumenter er bleven fuldkom-
mengjort ved Parringsvalg, saa er det temmelig usandsynligt, at
andre Insekters Hunner ikke skulde lægge Mærke til Form og
Farveskønhed, og der er liden Sandsynlighed for, at Hannerne ikke i
Kraft heraf har vundet saadanne Karakterer. Men den Omstændig-
hed, at Farve er saa variabel, og den, at Farverne saa ofte er bleven
modificerede for Artens Sikkerheds Skyld, gør det yderst vanskeligt
at afgøre, i hvor mange Tilfælde Parringsvalget har spillet nogen
Rolle. Det er nu særlig vanskeligt i de Ordener, Skindvinger, Hvep-
se og Biller, hvor Kønnene sjældent er meget forskellige fra hin-
anden i Farve, thi vi mister derved vore bedste Beviser for, at der
er et Forhold mellem Artens Forplantning og Farve. Men, som tid-
ligere bemærket, er det hos Billerne i Lamellicornernes store Grup-
pe, der af nogle Forfattere sættes i Spidsen for Ordenen, og hvor
vi undertiden ser, at Kønnene er hinanden hengivne, at vi finder, at
nogle Arters Hanner er forsynede med Vaaben til at føre en Par-
ringskamp, andre med vidunderlige Horndannelser, medens mange
er forsynede med Lydredskaber, og andre er prydede med straalende
metalglinsende Farver. Derfor synes det rimeligt, at alle disse Ka-
rakterer er bleven erhvervede ved de samme Midler, nemlig ved
Parringsvalg.
Naar vi kommer til at omtale Fuglene, skal vi se, at de i deres
sekundære Kønskarakterer frembyder den største Analogi med In-
sekterne. Saaledes er mange Fuglehanner i høj Grad stridbare, og
nogle er forsynede med særlige Vaaben, med hvilke de kan bekæmpe