Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
27 hos Hunnerne, eller lige stærkt udviklede hos begge Køn. De smaa Øgler af Drageslægten (Draco), som bæres gennem Luften af deres af Ribben understøttede Faldskærme og hvis Farvers Glans spotter al Beskrivelse, er forsynede med Hudvedhæng paa Stru- ben, „ligesom Hudlapperne hos Hønsefuglene“. Disse rejses, naar Dyret ægges. De findes hos begge Køn, men er bedst udviklede hos Hannen, naar den har naaet den modne Alder, og da er det mellemste Vedhæng undertiden to Gange saa langt som Hovedet. De fleste af Arterne har ligeledes en lav Kam paa Halsen, og den er meget mere udviklet hos de udvoksne Hanner end hos Hunner eller unge Hanner1). Der er andre og langt mærkeligere Forskelligheder mellem de to Køn hos visse Øgler. Hannen hos Ceratophora aspera har i Spidsen af sin Snude et Vedhæng, der er halv saa langt som Hove- det. Dette Vedhæng er cylinderformet, bedækket med Skæl, bøje- ligt og synes at kunne rejses; hos Hunnen er det ganske rudimen- tært. Hos en anden Art af samme Slægt er der et Skæl, som danner et lille Horn i Spidsen af den bøjelige Udvækst, og hos en tredje Art (C. Stoddartii, Fig. 34) er det hele Vedhæng omdannet til et Horn, der i Almindelighed er af en hvid Farve, men faar et Purpur- skær, naar Dyret bliver ægget. Hornet hos den voksne Han af den- ne sidste Art er en halv Tomme langt, men er ganske lille hos Hun- nen og hos Ungerne. Disse Vedhæng kan, som Dr. Günther sagde til mig, sammenlignes med Hønsefuglenes Kamme og tjener aaben- bart til Prydelse. I Kamæleonernes Slægt naar Forskellen mellem Kønnene sit Højdepunkt. Den øverste Del af Hjerneskallen hos Hannen af Ka- mæleon bifurcus (Fig. 35), en Art fra Madagaskar, er trukket ud i to store massive Benudvækster, der er bedækkede med Skæl lige- som Resten af Hovedet, og af denne vidunderlige Bygningsmodifi- kation har Hunnen kun et Rudiment. Endvidere bærer hos Kamæ- leon Owenii (Fig. 36), fra Vestkysten af Afrika, Hannen paa sin Snude og i Panden tre mærkelige Horn, til hvilke der ikke er Spor hos Hunnen. Disse Horn er dannede af Benudvækster og bedæk- Alle disse Citater og Bemærkninger angaaende Cophotis, Sitana og Draco, ligesom ogsaa de følgende Meddelelser om Ceratophora, er taget fra Dr. Giinther’s pragtfulde Værk: „The Reptiles of British India“ , Ray. Soc., 1864, S. 122, 130, 135. 3*