Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
47 ikke pustes op" ■*■). Hannen hos en anden Hjerpe-Art (Tetrao urophå- sianus) har, naar den bejler til Hunnen, sin „nøgne gule Kro op- pustet til en vidunderlig Størrelse, ja den er godt halvt saa stor som Kroppen, og saa frembringer den forskellige skrattende, dybe og hule Toner. Med sine Halsfjer oprejst, med Vingerne sænkede og skrabende hen ad Jorden og sin lange tilspidsede Hale udbredt som en Vifte, stiller den sig i en Mangfoldighed af groteske Attituder. Ved Hunnens Kro er der ikke noget mærkeligt* 2). Det synes nu at være temmelig sikkert, at den store Strube- pose hos den evropæiske Trapgaasehan (Otis tarda) og hos mindst fire andre Arter ikke, som tidligere antaget, tjener til at opbevare Vand i, men staar i Forbindelse med den i Parringstiden frembragte besynderlige Lyd, der omtrent kan udtrykkes ved „Ock“. Medens Fuglen frembringer denne Lyd, stiller den sig i de mest besynderlige Attituder. Det er en mærkelig Kendsgerning, at ikke alle Hannerne af samme Art har denne Sæk3). En krageagtig Fugl, der lever i Sydamerika (Cephalopterus ornatus, Figur 40), kaldes Paraply- Fuglen efter den uhyre Top, den har paa Hovedet, hvilken Top er dannet af nøgne hvide Penneposer, over hvilke mørkeblaa Fjer rager frem, som de kan rejse som en stor Kuppel, der ikke er min- dre end fem Tommer i Diameter og som bedækker hele Hovedet. Denne Fugl har paa Halsen et langt, tyndt, cylinderformet, kødet Vedhæng, som er tæt beklædt med skælagtige blaa Fjer; sandsyn- ligvis gør det til Dels Nytte som Prydelse, men det tjener ogsaa som Sangbund, thi Hr. Bates fandt, at det staar i Forbindelse med „en usædvanlig Udviklethed af Luftrøret og Stemmeredskaberne“. x) Major W. Ross King: „The Sportsman and Naturalist in Canada“, 1866, S. 144—146. Hr. T. W. Wood har en fortrinlig Beretning om denne Fugls Stillinger og Manerer under dens Bejlen. Han siger, at Øre- duskene og Nakkefjerene rejses saaledes, at de mødes over Toppen af Hovedet. 2) Richardson: „Fauna Bor. Americana“ : Birds“, 1831, S. 359. Audubon, ibid. Vol. IV, S. 507. 3) Følgende Afhandlinger om dette Emne er nylig udkommen: Prof. A. Newton i „Ibis“, 1862, S. 107; Dr. Cullen, ibid. 1865, S. 145; Hr. Flo- wer i „Proc. Zool. Soc.“ , 1865, S. 747; og Dr. Murie i „Proc. Zool. Soc.“, 1868, S. 471. I denne sidste Afhandling findes der en udmærket Afbildning af en avstralsk Han-Trapgaas, der viser sig i al sin Herlighed og har Strubeposen udspilet.