Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
ikke pustes op" ■*■). Hannen hos en anden Hjerpe-Art (Tetrao urophå-
sianus) har, naar den bejler til Hunnen, sin „nøgne gule Kro op-
pustet til en vidunderlig Størrelse, ja den er godt halvt saa stor som
Kroppen, og saa frembringer den forskellige skrattende, dybe og
hule Toner. Med sine Halsfjer oprejst, med Vingerne sænkede og
skrabende hen ad Jorden og sin lange tilspidsede Hale udbredt som
en Vifte, stiller den sig i en Mangfoldighed af groteske Attituder.
Ved Hunnens Kro er der ikke noget mærkeligt* 2).
Det synes nu at være temmelig sikkert, at den store Strube-
pose hos den evropæiske Trapgaasehan (Otis tarda) og hos mindst
fire andre Arter ikke, som tidligere antaget, tjener til at opbevare
Vand i, men staar i Forbindelse med den i Parringstiden frembragte
besynderlige Lyd, der omtrent kan udtrykkes ved „Ock“. Medens
Fuglen frembringer denne Lyd, stiller den sig i de mest besynderlige
Attituder. Det er en mærkelig Kendsgerning, at ikke alle Hannerne
af samme Art har denne Sæk3). En krageagtig Fugl, der lever i
Sydamerika (Cephalopterus ornatus, Figur 40), kaldes Paraply-
Fuglen efter den uhyre Top, den har paa Hovedet, hvilken Top er
dannet af nøgne hvide Penneposer, over hvilke mørkeblaa Fjer
rager frem, som de kan rejse som en stor Kuppel, der ikke er min-
dre end fem Tommer i Diameter og som bedækker hele Hovedet.
Denne Fugl har paa Halsen et langt, tyndt, cylinderformet, kødet
Vedhæng, som er tæt beklædt med skælagtige blaa Fjer; sandsyn-
ligvis gør det til Dels Nytte som Prydelse, men det tjener ogsaa
som Sangbund, thi Hr. Bates fandt, at det staar i Forbindelse med
„en usædvanlig Udviklethed af Luftrøret og Stemmeredskaberne“.
x) Major W. Ross King: „The Sportsman and Naturalist in Canada“,
1866, S. 144—146. Hr. T. W. Wood har en fortrinlig Beretning om
denne Fugls Stillinger og Manerer under dens Bejlen. Han siger, at Øre-
duskene og Nakkefjerene rejses saaledes, at de mødes over Toppen af
Hovedet.
2) Richardson: „Fauna Bor. Americana“ : Birds“, 1831, S. 359. Audubon,
ibid. Vol. IV, S. 507.
3) Følgende Afhandlinger om dette Emne er nylig udkommen: Prof. A.
Newton i „Ibis“, 1862, S. 107; Dr. Cullen, ibid. 1865, S. 145; Hr. Flo-
wer i „Proc. Zool. Soc.“ , 1865, S. 747; og Dr. Murie i „Proc. Zool.
Soc.“, 1868, S. 471. I denne sidste Afhandling findes der en udmærket
Afbildning af en avstralsk Han-Trapgaas, der viser sig i al sin Herlighed
og har Strubeposen udspilet.