Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
dersom han maatte faa en tre, fire af dem nogle faa Dage og saa
udvælge en. Da han blev spurgt om, hvorledes det var muligt, at han
saa snart kunde blive klog paa, at en bestemt Abe vilde blive en
god Kunstner, saa svarede han, at det hele kom an paa, hvor stærk
dens Opmærksomhed var. Dersom en Abes Opmærksomhed, naar
han talte til den og forklarede den noget, let blev distraheret, f. Eks.
ved en Flue paa Væggen eller andre Smaating, saa var Sagen haab-
løs. Dersom han prøvede paa ved Prygl at faa en Abe til at gøre
Kunstner, saa blev den trodsig. Men en Abe, som hørte opmærk-
somt efter, den kunde der altid blive noget ud af.
Det er næsten overflødigt at fortælle, at Dyr har en udmærket
Hukommelse for Personer og Steder. Hr. Andrew Smith har under-
rettet mig om, at en Bavian ved Kap det gode Haab genkendte ham
med alle Tegn paa levende Glæde, efter at han havde været borte
i ni Maaneder. Jeg havde en Hund, som var arrig og fjendsk mod
alle fremmede og jeg prøvede forsætlig dens Hukommelse, efter at
jeg havde været borte i fem Aar og to Dage. Jeg gik hen til Huset,
hvor den boede, og kaldte paa den, som jeg plejede; den ytrede
ingen Glæde, men den fulgte øjeblikkelig med mig ud at spadsere
og adlød mig ganske, som om jeg kun var gaaet fra den for en halv
Timestid siden. En Række af gamle Tankeforbindelser, som havde
slumret i fem Aar, var saaledes øjeblikkelig bleven vakt i dens
Sjæl. Som P. Huber1) tydelig har vist, genkender selv Myrer deres
Med-Myrer, der hører til samme Tue, efter en Adskillelse af fire
Maaneder. Dyr kan ganske vist paa en eller anden Maade danne
sig en Forestilling om Tidsmellemrummene mellem tilbagevendende
Begivenheder.
Indbildningskraften er et af Menneskets største Prærogativer.
Ved denne Evne samler han, uafhængig af Viljen, tidligere Billeder
og Ideer og skaber saaledes glimrende og nye Resultater. En Digter
der, som Jean Paul Richter bemærker2), „maa spekulere over, hvor
vidt han skal lade en af sine Karakterer sige Ja eller Nej — Fanden
i Vold med ham, han er kun et dumt Stykke Krop“. Drømmen giver
os det bedste Begreb om denne Evne, som Jean Paul Richter end-
videre siger: „Drømmen er ufrivillig Digtekunst“. Værdien af vor
„Les Moeurs des Fourmis“, 1810, S. 150.
2) Citeret i Dr. Maudsley: „Physiology and Pathology of Mind“, 1868,