Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
VI. I nogle faa Tilfælde afviger Ungernes to Køn fra hinanden i
deres første Fjerdragt, idet de unge Hanner mer eller mindre
ligner de voksne Hanner, og de unge Hunner mer eller min-
dre nøje de voksne Hunner.
Klasse I. — I denne Klasse ligner Ungerne af begge Køn mer
eller mindre nøje den voksne Hun, medens den voksne Han, ofte
paa en meget iøjnefaldende Maade, er forskellig fra den voksne
Hun. Der kunde nævnes utallige Eksempler i alle Ordener, men
det vil være tilstrækkeligt at minde om den almindelige Fasan,
Anden og Husspurven. I denne Klasse gaar de forskellige Tilfælde
over i hinanden. Saaledes kan de to Køn i voksen Tilstand være saa
lidt forskellige fra hinanden, og Ungerne saa lidt forskellige fra de
voksne, at det er tvivlsomt, hvorvidt saadanne Tilfælde bør regnes
til denne Klasse eller til tredje eller fjerde. Fremdeles kan Ungerne
af begge Køn, i Stedet for at være ganske ens, være lidt forskellige
fra hinanden, ligesom i vor sjette Klasse. Overgangstilfældene er
imidlertid faa i Antal eller er i det mindste ikke stærkt udprægede i
Sammenligning med dem, der bestemt hører til nærværende Klasse.
Den nærværende Regel faar et tydeligt Udtryk i de Grupper,
i hvilke det er den almindelige Regel, at de to Køn og Ungerne er
aldeles ens; thi naar Hannen i disse Tilfælde er forskellig fra Hun-
nen, hvad der f. Eks. er Tilfældet med visse Papegøjer, Duer, Is-
fugle osv., ligner Ungerne af begge Køn de voksne Hunner1). I
nogle anomale Tilfælde ser vi det samme Forhold mere tydeligt
fremstillet; saaledes afviger Hannen af Heliothrix auriculata (en af
Kolibrierne) iøjnefaldende fra Hunnen derved, at den har et pragt-
fuldt Bryst og smukke Øreduske, medens Hunnen er mærkelig der-
’) Se f. Eks. Hr. Goulds Meddelelse („Handbook of the Birds of Austra-
lia“, Vol. I, S. 133) om Cyanalcyon, hos hvilken imidlertid den unge
Han, om endskønt den ligner den voksne Hun, er mindre straalende
farvet. Hos nogle Arter af Dacelo har Hannerne blaa Haler og Hunnerne
brune, og Hr. R. B. Sharpe meddeler mig, at hos de unge Hanner af
D. Gaudichaudi er Halen i Begyndelsen brun. Hr. Gould har beskrevet
(ibid. Vol. II, S. 14, 20, 37) begge Køn og Ungerne af visse sorte Kaka-
duer og af Kongelorien, hos hvilke det samme gælder. Fremdeles Jer-
don („Birds of India“, Vol. I, S. 260) om Palæornis rosa, hos hvilken
Ungerne ligner Hunnen mere end Hannen. Se Audubon („Ornith. Bio-
graphy“, Vol. II, S. 475) om Columba passerina’s to Køn og Unger.