TREDJE KAPITEL
Sammenligning mellem Menneskets og de lavere Dyrs
Sjæleevner. — Fortsat.
Moralsk Følelse — Grund-Paastand — Selskabelige Dyrs Egenskaber
— Selskabelighedens Oprindelse — Kamp mellem hinanden modsatte In-
stinkter — Mennesket er et selskabeligt Dyr — De mere varige selskabe-
lige Instinkter sejrer over andre mindre varige Instinkter — De vilde tager
kun selskabelige Dyder i Betragtning — De Dyder, der kommer i Betragt-
ning i Forholdet til Individet, er erhvervede paa et senere Udviklingstrin —
Vigtigheden af den Dom, som Medlemmerne af samme Selskab fælder over
Individets Opførsel — Nedarvningen af moralske Tendenser — Resumé.
Jeg er ganske enig med de Forfattere,1) som hævder, at af
alle Forskelligheder mellem Mennesket og de højere Dyr er den
moralske Følelse eller Samvittigheden den vigtigste. Denne Følelse
har, som Mackintosch2) bemærker, „med Rette Overherredømmet
over ethvert andet Grundprincip for menneskelig Virken“ ; den kan
kort og sammentrængt udtrykkes i det bydende Ord: Du bør, der
er saa betydningsfuldt. Denne Følelse er den ædleste af alle Men-
neskets Egenskaber, den fører ham til, uden at betænke sig et Øje-
blik, at vove sit Liv for en af sine Medskabninger og til efter til-
børlig Overvejelse dreven alene af denne dybe Følelse for Ret eller
Pligt til at give sit Liv hen for en stor Sag. Emmanuel Kant udbry-
der: „Pligt! vidunderlige Tanke, der hverken virker ved øm Over-
talelse, Smiger eller ved at true, men kun ved at holde den simple
Lov frem for Sjælen, og som derved formaar at fremtvinge Agtelse
for dig om end ikke altid Lydighed; du, for hvem alle Begærligheder
*) Om dette Emne se f. Eks.: Quatrefages, „Unité de l’Espéce Humaine“,
1861, S. 21 osv.
2) „Dissertation on Ethical Philosophy“ , 1837, S. 231 osv.