Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
er tavse, hvorvel de hemmeligt gør Oprør imod dig, hvilken er
din Oprindelse?“
Dette store Spørgsmaal er bleven diskuteret af mange udmær-
ket dygtige Forfattere,2) og jeg har ikke anden Undskyldning for,
at jeg ogsaa indlader mig paa det, end den, at det er umuligt her at
forbigaa det, og fordi, saa vidt jeg ved, ingen særlig har betragtet
det fra et naturhistorisk Standpunkt. Undersøgelsen har ogsaa i og
for sig Interesse som et Forsøg paa at vise, hvor meget Lys Studiet
af de højere Dyr kan kaste paa en af Menneskets højeste Sjæle-
evner.
Den følgende Antagelse forekommer mig at være i høj Grad
sandsynlig — den nemlig, at et hvilket som helst Dyr, der er be-
gavet med udpræget Selskabsinstinkter,3) vil uundgaaelig faa mo-
ralsk Følelse eller Samvittighed, saasnart dets Forstandsevner er
bleven saa godt eller næsten saa godt udviklede som hos Mennesket.
Thi for det første bringer Selskabsinstinkterne et Dyr til at finde
2) Hr. Bain meddeler i („Mental and Moral Science“, 1868, S. 543__725)
en Liste paa seks og tyve britiske Forfattere, der har skrevet om dette
Spørgsmaal, Navne, der for alle Læsere har en velkendt Klang. Til
disse kan føjes Hr. Bain selv, Hr. Lecky, Hr. Shadworth Hodgson,
Hr. J. Lubbock og endnu flere.
8) Hr. B. Brodie gør, efter at have bemærket, at Mennesket er et selskabe-
ligt Dyr („Psychological Enquiries“, S. 192), det skarpe Spørgsmaal:
„Burde dette ikke ende Striden om, hvorvidt der er nogen moralsk Fø-
lelse? Lignende Tanker er vist opstaaet hos mange andre end Marcus
Aurelius. Hr. J. S. Mill taler i sit berømte Værk „Utilitarianism“ , 1864,
S. 46, (paa Dansk ved G. Brandes, under Titel af: „Moral, grundet
paa Nytte eller Lykkeprincipet“, 1872, S. 40) om de selskabelige Fø-
lelser som en „mægtig, naturnødvendig Følelse“ og som „en naturlig
Følelsesgrundvold for Nyttemoralen“ men paa den foregaaende Side
siger han . „Dersom nu derimod omvendt, saaledes som jeg for min Part
mener, de moralske Følelser ikke er medfødte, men erhvervede, da er
de ikke derfor mindre naturlige.“ Jeg har Betænkeligheder ved at vove
at afvige fra en saa dybsindig Tænker; men det kan næppe bestrides,
at de selskabelige Følelser er instinktmæssige eller medfødte hos de
lavere Dyr, og hvorfor skulde de da ikke være det hos Mennesket? Hr.
Bain (se f. Eks. „The Emotions and the Will“. 1865, S. 481) og andre
tror, at hvert enkelt Individ erhverver sig den moralske Følelse under
sit Levnedsløb. Efter den almindelige Udviklingsteori er dette i det
mindste yderst usandsynligt.