Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
Fornøjelse i sine Kammeraters Selskab, til at have en vis Grad af
Sympati for dem og til at gøre dem forskellige Tjenester. Disse Tje-
nester kan være af en bestemt og øjensynlig instinktmæssig Be-
skaffenhed; men de kan ogsaa fremtræde som et Ønske om og en
Beredvillighed til at hjælpe Selskabets Medlemmer paa forskellige
almindelige Maader, hvilket er Tilfældet med de fleste af de højere
selskabelige Dyr. Men disse Følelser og Tjenester har ikke en saa
vid Rækkeevne, at de naar til alle Individer af samme Art, de naar
kun til Medlemmerne af samme Selskab. For det andet, naar de
sjælelige Evner er bleven stærkt udviklede, saa vil der uophørligt
gennem ethvert enkelt Individs Hjerne gaa Billeder af alle de forbi-
gangne Handlinger og deres Bevæggrunde, og den Følelse af Util-
fredshed, som altid vil fremkomme, som vi senere skal se, naar In-
stinktet ikke er sket Fyldest, den vil dukke frem, hvergang det
mærkes, at det varige og altid for Haanden værende Selskabs-
instinkt har maattet give efter for et andet Instinkt, der i Øjeblikket
var stærkere, men som ikke var af en varig Natur og ikke heller
efterlod sig noget meget levende Indtryk. Det er klart, at mange
instinktmæssige Ønsker, Sult f. Eks. ifølge deres Natur er af kort
Varighed, og som, naar de er bleven tilfredsstillede, hverken kan
erindres let eller levende. For det tredje, da Taleevnen var bleven
erhvervet, og da Medlemmerne af samme Selskab tydeligt kunde
udtrykke deres Ønsker, saa vilde den almindelige Mening om, hvor-
ledes ethvert Medlem burde handle for det offentliges bedste, gan-
ske naturligt blive ledende for Handlingerne. Men de selskabelige
Instinkter vilde stadig give Impuls til at handle til bedste for Sam-
fundet, og denne Impuls vilde blive styrket, styret og undertiden
forandret af den offentlige Mening, hvis Magt, som vi snart skal se,
ligger i instinktiv Sympati. Endelig vilde Vanerne hos hvert enkelt
Individ til syvende og sidst spille en meget vigtig Rolle ved at lede
hvert enkelt Medlems Opførsel; thi de selskabelige Instinkter og
Impulser vilde, i Lighed med alle andre Instinkter, blive i høj Grad
styrkede ved Vane, hvad ogsaa Efterlevelse af Samfundets Ønsker
og Meninger vil. Disse forskellige indbyrdes forbundne Antagelser
skal vi nu nærmere omtale og nogle af dem temmelig udførligt.
Det vilde maaske være heldigt at forudskikke den Bemærkning,
at jeg ingenlunde har i Sinde at paastaa, at et eller andet strengt
taget selskabeligt Dyr, ifald dets intellektuelle Evner blev lige saa