Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
287
behagelige og andre ubehagelige. Det er ganske vist ikke sandt, at
der i Menneskets Sjæl skulde findes en Universalnerve for det men-
neskelige Legemes Skønhed. Det er imidlertid nok muligt, at en
vis Smagsretning i Tidernes Løb kan blive arvelig, men jeg kender
ingen Beviser, der taler til Gunst for denne Antagelse; dersom det
imidlertid skulde forholde sig saaledes, vilde hver Race faa sit
medfødte Skønhedsideal. Man har paastaaet1), at Grimhed betyder
en Tilnærmelse til de lavere Dyrs Bygning, og dette er ganske vist
sandt for de mere civiliserede Nationers Vedkommende, hos hvilke
der sættes særlig Pris paa Forstand; men en Næse, der var dob-
belt saa fremspringende som vor, eller Øjne, der var dobbelt saa
store som vore, vilde ikke være nogen Tilnærmelse i Bygning til
de lavere Dyr og vilde dog være yderst hæsligt. Enhver Races
Mennesker foretrækker det, de er vant til at se, stor Omskiftning
kan de ikke lide, men de ynder Forandring og beundrer ethvert
karakteristisk Punkt, drevet til en vis moderat Yderlighed2). Folk,
der er vante til et nogenlunde ovalt Ansigt, lig© og regelmæssige
Træk og klare Farver, som vi Evropæere, henrykkes over disse
Ting, naar de findes meget stærkt udviklede. Paa den anden Side
beundrer Folk, der er vante til brede Ansigter med fremstaaende
Kæbeben, fladtrykte Næser og sort Hud, disse Ting, naar de er
stærkt udviklede. Uden Tvivl kan alle Slags Ejendommeligheder
udvikles saa meget, at det ikke bliver skønt længere. Derfor vil en
fuldkommen Skønhed, som fordrer mange Ejendommeligheder ud-
viklede paa en vis bestemt Maade, være en Sjældenhed i enhver
Race. Den store Anatom Bichat sagde for lang Tid siden, dersom
alle Mennesker var støbt i samme Form, vilde der ikke være noget
til, der kaldtes Skønhed. Dersom alle Kvinder var saa skønne som
den medieæiske Venus, vilde vi en Tidlang blive henrykte derover,
men vi vilde snart ønske os Forandring; og saa snart vi havde faaet
den attraaede Forandring, vilde vi ønske at se visse Karakterer hos
vore Kvinder forstærkede lidt over det almindelige.
') Schaffhausen i: „Archiv für Anthropologie“ , 1866, S. 164.
3) Hr. Bain har i: „Mental and Moral Science“, 1868, S. 304—314, samlet
omtrent tolv mere eller mindre forskellige Teorier om Skønhed, men
ingen af dem er ganske den samme som den her fremsatte.