Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

299 kende efter deres Udseende. Alle de voksne har giftet sig eller maget sig, og hele Afkommet er saa vidt muligt blevet opfødt, saa at Til- værelseskampen til visse Tider maa have været i aller højeste Orad streng og haard. Saaledes vil altsaa i hine tidlige Tider Betingelserne for Parringsvalget have været langt gunstigere end senere, da Men- nesket var gaaet fremad, hvad Forstandsevnerne angik, men tilbage for Instinkternes Vedkommende. Derfor hvilken Indflydelse saa end Parringsvalget kan have haft paa Frembringelsen af Forskellig- hederne mellem Menneskeracerne og mellem Mennesket og de højere firhændede, saa har denne Indflydelse været langt kraftigere paa et meget fjernt Tidspunkt, end den er den Dag i Dag. Om den Maade, paa hvilken Parringsvalget har virket hos Men- neskene. ___ Hos Fortidens Mennesker under de ovenfor omtalte gunstige Betingelser og hos de vilde, som nu til Dags indgaar ægte- skabelige Forbindelser (men svækket i højere eller ringere Grad, alt eftersom den Skik at dræbe spæde Pigebørn og tidlige Forlovel- ser o. s. v.er mere eller mindre i Brug) vil Parringsvalget rimelig- vis have virket paa følgende Maade. De stærkeste og kraftigste Mænd, de som bedst kunde forsvare deres Familie og var dygtigst til at jage, og senere hen Høvdingerne eller Overhovederne, — de som var forsynede med de bedste Vaaben, og som ejede mest, saa- som en stor Mængde Hunde eller andre Dyr, vil have opfødt et gennemsnitlig større Antal Efterkommere end de ringere, fattigere og lavere stillede Medlemmer af samme Stamme. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at saadanne Mænd i Almindelighed har kun- net vælge sig de mest tiltrækkende Kvinder. Nu ti! Dags har over- alt i Verden næsten enhver Stammes Høvding mere end én Kone. Efter hvad der er mig meddelt af Hr. Mantell, var indtil for nylig næsten enhver Pige paa Ny-Zeeland, som var smuk eller tegnede til at blive det, en eller anden Høvdings Tapu. Hos Kafferne har, som Hr. C. Hamilton meddeler1), „Høvdingerne i Almindelighed Ret til i mange Miles Omkreds at vælge de Kvinder, de vil, og er meget ihærdige i at hævde og vaage over dette deres Privilegium . Vi har set, at hver enkelt Race har sin egen Skønhedsstil, og vi ved, at Mennesket beundrer et karakteristisk Træk hos Husdyr, i Klæde- ’) „Anthropological Review“ , Jan. 1870, S XVI. 20*