Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

disse Partier er ikke blot livligt farvede, men ogsaa undertiden, som hos Mandrilhannen og Rhesushunnen, langt mere straalende hos det ene Køn end hos det andet. Alt eftersom disse Dyr vokser til, bliver, efter hvad Hr. Bartlett meddeler mig, de nøgne Partier større og større i Forhold til Legemets Størrelse. I disse Tilfælde synes Haaret at være forsvundet, ikke for at Huden skulde blive nøgen, men for at Hudens Farve ret kunde blive iøjnefaldende. Ganske paa samme Maade er mange Fugles Hoveder og Halse ved Parringsvalg bleven blottede for Fjer, for at den straalende farvede Hud kunde komme til sin Ret. Da Kvinderne har mindre haarede Legemer end Mændene, og da denne Karakter er fælles for alle Racer, kan vi slutte os til, at det rimeligvis var vore kvindelige halvt menneskelige Forfædre, der først delvis mistede deres Haarbeklædning; og at dette indtraf paa et yderst fjernt Tidspunkt, før de forskellige Racer havde skilt sig ud fra den oprindelige Stamform. Efterhaanden som vore kvindelige Forfædre erhvervede denne deres Nøgenhed, maa de have nedarvet den næsten ligeligt til til det unge Afkom af begge Køn, saa at Nedarvingen her ligesom hos saa mange Prydelser hos Pattedyr og Fugle hverken har været bunden til Alder eller Køn. Der er ikke noget mærkeligt i, at delvis Haartab har været anset for en Pry- delse af Menneskets abelignende Forfædre; thi vi har set, at hos Dyr af alle Slags er de besynderligste Karakterer bleven anset for Pry- delser og som en Følge deraf modificerede ved Parringsvalg. Heller ikke er der noget mærkeligt i, at en Karakter, der var en lille Smule skadelig, skulde være bleven erhvervet paa denne Maade; thi vi har set, at det samme gælder om visse Fugles Fjer og visse Hjortes Takker. Visse menneskelignende Abers Hunner er, som vi i et tidligere Kapitel har omtalt, noget mindre haarede paa Undersiden end Han- nerne, og her har vi altsaa noget, der kunde have dannet Begyndel- sen til denne Blottelsesproces. Hvad det nu angaar, at denne Blot- telse skulde være bleven gjort fuldstændig ved Parringsvalget, saa er det vel værd at mindes det nyzeelandske Ordsprog: „Der findes ingen Kone for en haaret Mand“. Alle de, som har set Fotografier af den haarede Siameserfamilie, vil indrømme, at det modsatte Eks- trem, overdreven stor Haarrigdom, baade er pudsigt og hæsligt. Derfor maatte Kongen af Siam ogsaa købe en Mand til at gifte sig