Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
disse Partier er ikke blot livligt farvede, men ogsaa undertiden, som
hos Mandrilhannen og Rhesushunnen, langt mere straalende hos det
ene Køn end hos det andet. Alt eftersom disse Dyr vokser til, bliver,
efter hvad Hr. Bartlett meddeler mig, de nøgne Partier større og
større i Forhold til Legemets Størrelse. I disse Tilfælde synes Haaret
at være forsvundet, ikke for at Huden skulde blive nøgen, men for at
Hudens Farve ret kunde blive iøjnefaldende. Ganske paa samme
Maade er mange Fugles Hoveder og Halse ved Parringsvalg bleven
blottede for Fjer, for at den straalende farvede Hud kunde komme
til sin Ret.
Da Kvinderne har mindre haarede Legemer end Mændene, og da
denne Karakter er fælles for alle Racer, kan vi slutte os til, at det
rimeligvis var vore kvindelige halvt menneskelige Forfædre, der
først delvis mistede deres Haarbeklædning; og at dette indtraf paa
et yderst fjernt Tidspunkt, før de forskellige Racer havde skilt sig
ud fra den oprindelige Stamform. Efterhaanden som vore kvindelige
Forfædre erhvervede denne deres Nøgenhed, maa de have nedarvet
den næsten ligeligt til til det unge Afkom af begge Køn, saa at
Nedarvingen her ligesom hos saa mange Prydelser hos Pattedyr og
Fugle hverken har været bunden til Alder eller Køn. Der er ikke
noget mærkeligt i, at delvis Haartab har været anset for en Pry-
delse af Menneskets abelignende Forfædre; thi vi har set, at hos Dyr
af alle Slags er de besynderligste Karakterer bleven anset for Pry-
delser og som en Følge deraf modificerede ved Parringsvalg. Heller
ikke er der noget mærkeligt i, at en Karakter, der var en lille Smule
skadelig, skulde være bleven erhvervet paa denne Maade; thi vi har
set, at det samme gælder om visse Fugles Fjer og visse Hjortes
Takker.
Visse menneskelignende Abers Hunner er, som vi i et tidligere
Kapitel har omtalt, noget mindre haarede paa Undersiden end Han-
nerne, og her har vi altsaa noget, der kunde have dannet Begyndel-
sen til denne Blottelsesproces. Hvad det nu angaar, at denne Blot-
telse skulde være bleven gjort fuldstændig ved Parringsvalget, saa er
det vel værd at mindes det nyzeelandske Ordsprog: „Der findes
ingen Kone for en haaret Mand“. Alle de, som har set Fotografier
af den haarede Siameserfamilie, vil indrømme, at det modsatte Eks-
trem, overdreven stor Haarrigdom, baade er pudsigt og hæsligt.
Derfor maatte Kongen af Siam ogsaa købe en Mand til at gifte sig