Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
305
vis Tid har en Uldhaarsbeklædning (lanugo), og deraf, at der findes
rudimentære Haar rundt omkring paa Legemet hos det voksne Men-
neske, kan vi slutte, at Mennesket nedstammer fra et eller andet
Dyr, som blev født med Haar paa, og som beholdt disse Haar hele
sin Levetid. Tabet af Haarenc er ubehageligt og maaske ogsaa skade-
ligt for Mennesket, selv i et varmt Klima; thi han er herved bleven
udsat for pludselige Afkølinger, særlig da i den vaade Tid. I alle
Lande er, som Hr. Wallace bemærker, de indfødte glade ved at
kunne beskytte deres nøgne Ryg og Skuldre med en eller anden
let Beklædning. Det kan vel næppe falde nogen ind at antage, at
Mennesket har nogen direkte Nytte af, at hans Hud er nøgen. Lege-
met kan derfor ikke være bleven berøvet dets Haar ved Kvalitets-
valg1). Heller ikke har vi, som i et tidligere Kapitel omtalt, nogen
Grund til at tro, at denne Nøgenhed kan skyldes de direkte Virk-
ninger af de Livsbetingelser, hvorunder Mennesket længe har levet,
lige saa lidt som at den skulde være bleven frembragt ved Korre-
lation.
Legemets Nøgenhed er til en vis Grad en sekundær Køns-
karakter; thi overalt i Verden er Kvinderne mindre haarede end
Mændene. Der er derfor Grund til at antage, at denne Karakter er
bleven- erhvervet ved Parringsvalg. Som bekendt er visse Abearters
Ansigter og hos andre Arter store Partier i Nærheden af Halen blot-
tede for Haar, og dette kan vi roligt tilskrive Parringsvalget, thi
’) „Contributions to the Theory of Natural Selection“ , 1870, S. 346. Hr.
Wallace tror (S. 350), „at en vis intelligent Magt har ledet eller bestemt
Menneskets Udvikling“, og han mener, at Hudens haarløse Tilstand maa
ses under dette Synspunkt. Hr. T. R. Stebbing, der omtaler denne Be-
tragtningsmaade, bemærker („Transactions of Devonshire Assoc, for
Science“, 1870), at havde Hr. Wallace „brugt sin sædvanlige Skarpsin-
dighed i Spørgsmaalet om Menneskets haarløse Hud, vilde han have ind-
set Muligheden af, at den var bleven kvalitetsvalgt paa Grund af dens
større Skønhed, eller fordi Helbredstilstanden staar i Forbindelse med
Renlighed. I alt Fald er det mærkværdigt, at han forestiller sig en højere
Intelligens, der plukker Haarene af den vildes Ryg (for hvem Haar-
beklædningen, ifølge hans egen Anskuelse, vilde være nyttig og vel-
gørende) for at Efterkommerne af de arme, plukkede Syndere, efter at
der var død mangfoldige af Kulde og Fugtighed i Løbet af mange Gene-
rationer“ , kunde blive nødt til at hæve sig til et højere Trin af Civili-
sation ved Udøvelsen af forskellige Kunster paa en Maade, som Hr. Wal-
lace angiver.