Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

han meddeler mig, at „Kvinderne, i det mindste blandt de mere in- telligente Paganstammer, ikke har nogen Vanskelighed ved at faa den Mand til Ægte, som de holder af, om endskønt det anses for ukvindeligt at bejle selv. De kan meget godt blive stærkt forelskede og indgaa ømme, lidenskabelige og faste Forbindelser“. Vi ser saaledes, at Kvinderne hos de vilde ikke er saa ganske uden Indflydelse paa Ægteskabet, som saa tidt har været antaget. De kan prøve de Mænd, som de foretrækker, og kan undertiden for- kaste dem, de ikke synes om, enten før eller efter Ægteskabet. Naar Kvindernes Valg stadig gik i en bestemt Retning, maatte Stammens Karakter tilsidst herved blive paavirket; thi Kvinderne vilde i Almindelighed ikke blot vælge de Mænd, der forekom dem smukkest, men de vilde samtidig ogsaa tage Hensyn til, hvem der bedst kunde forsvare og forsørge dem. Saadan et udsøgt Par vilde i Almindelighed kunne opføde et større Antal Børn end de mindre udsøgte. Det samme Resultat vilde fremkomme, men endnu bestern- tere og stærkere, ifald der valgtes af begge Parter, det vil sige, dersom de mest tiltrækkende og samtidig mægtigste Mænd fore- trak og blev foretrukne af de mest tiltrækkende Kvinder. Og disse to Udvælgelsesmaader synes i Virkeligheden at have været i Brug hos Menneskene, enten samtidig eller ikke samtidig og særlig i vor lange Histories aller første Perioder. Vi vil nu lidt mere omstændeligt omtale nogle af dc Karakterer, hvorved de forskellige Menneskeracer adskilles fra hinanden ind- byrdes og fra de lavere Dyr, nemlig Legemets større eller mindre Mangel paa Haar og Hudens Farve, og vi skal tillige se, hvad For- bindelse der er mellem disse Karakterer og Parringsvalget. Det er ikke nødvendigt at sige noget om den store Forskel, der er paa Ansigtstrækkene og paa Hjerneskallens Form hos de forskellige Racer, da vi i det sidste Kapitel har set, hvor forskellige Begreber der haves om disse Partiers Skønhed. Det er jo derfor rimeligt, at de er bleven paavirkede ved Parringsvalg, men, saa vidt jeg kan se, kan vi ikke danne os nogen Mening om, hvorvidt det er fra den mandlige eller fra den kvindelige Side, at Paavirkningen er ud- gaaet. Menneskets Sangfærdighed har vi ligeledes tidligere omtalt. Manglen af Haar paa Legemet og Udviklingen af Haar i An- sigtet og paa Hovedet. — Deraf, at det menneskelige Foster til en