Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

314 har længe været kendt, men de har ikke før nu for nylig fortalt os noget om Menneskets Oprindelse. Nu kan der, naar vi betragter dem i det Lys, vort Kendskab til hele den organiske Verden ud- straaler, ikke tages fejl af, hvad de betyder. Naar disse Grupper af Kendsgerninger betragtes i Sammenhæng med andre, saasom det indbyrdes Slægtskab mellem Medlemmerne af samme Gruppe» deres geografiske Udbredelse nu og i fordums Tider og den Maade, paa hvilken de følger hinanden i Jordlagene, saa viser det store Evolutionsprincip sig for os i al dets Klarhed og Fasthed. Det er utroligt, at alle disse Kendsgerninger ikke skulde tale Sandhedens Sprog. Den, der ikke tilfredsstilles ved ligesom de vilde at betragte Naturfænomenerne som uden Sammenhæng med hinanden, kan ikke længer tro, at Mennesket er frembragt ved en særegen Skabelses- akt. Han vil blive nødt til at indrømme, at den store Lighed, der er mellem Menneskefosteret og f. Eks. Hundens Embryo — den Om- stændighed, at hans Kranium, Lemmer og hele Skikkelse, ligegyl- digt hvad saa Delene bruges til, er bygget efter samme Plan som de andre Pattedyrs — endvidere den Omstændighed, at forskellige Bygningsdele, f. Eks. visse forskellige Muskler, som Mennesket normalt ikke har, men som er fælles for de firhændede, nu og da ogsaa kommer til Syne hos ham — og en Skare af analoge Kends- gerninger — alle paa den simpleste Maade af Verden fører til den Slutning, at Mennesket tilligemed andre Pattedyr nedstammer fra en fælles Stamform. Vi har set, at Mennesket uophørligt frembyder individuelle For skelligheder i alle Dele af hans Legeme og i hans aandelige Evner Disse Forskelligheder eller Variationer synes at affødes af de sam- me almene Aarsager og at følge de samme Love her som hos de lavere Dyr. I begge Tilfælde gælder der de samme Arveligheds- love. Mennesket tiltager forholdsvis stærkere end hans Subsistens- midler; som en Følge heraf bliver han nu og dåen haard Tilværelses- kamp underkastet, og Kvalitetsvalget vil derfor have paavirket ham i saa vid en Udstrækning, som det har kunnet. Der behøves hertil paa ingen Maade en Rækkefølge af stærkt udprægede Varieringer af ensartet Natur; smaa fluktuerende Forskelligheder hos Individet er tilstrækkelige for Kvalitetsvalget at virke paa. Vi kan være over- bevist om, at de arvelige Virkninger af længe fortsat Brug eller Ikke-Brug af visse Dele vil have samvirket ved Kvalitetsvalget.