Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

315 Modifikationer, der tidligere var af Vigtighed, vil, selv om de nu ikke gør nogen synderlig Nytte, længe nedarves. Bliver en Del modifi- ceret, vil andre Dele modificeres ifølge Korrelationsprincippet, hvor- paa vi har Eksempler nok i mange mærkelige Tilfælde af korrele- rede Monstrøsiteter. Nogen Indflydelse maa man ogsaa tilskrive den bestemte og direkte Indvirkning af Livsbetingelserne, saasom rigelig Føde, Varme eller Fugtighed; og endelig er mange Karakterer af ringe fysiologisk Betydning og ogsaa nogle af temmelig stor Betyd- ning bleven erhvervede ved Parringsvalg. Uden Tvivl frembyder Mennesket, lige saa vel som ethvert andet Dyr, Bygningsforhold, der, saa vidt vi kan dømme med det ringe Kendskab, vi har, nu ikke er til nogen Nytte for ham og heller ikke har været det for ham i nogen tidligere Periode af hans Tilværelse, hverken naar Talen er om hans almindelige Livsbetingelser, eller naar det gælder om det ene Køns Forhold til det andet. Saadanne Bygningsdele kan ikke forklares ved nogen som helst Udvælgelses- maade, lige saa lidt som ved de arvelige Virkninger af Brug eller Ikke-Brug. Vi ved imidlertid, at mange besynderlige og stærkt ud- prægede Bygningsejendommeligheder nu og da kommer til Syne hos vore Husdyr og dyrkede Planter, og dersom de ubekendte Aar- sager, som frembringer dem, kom til at virke mere ensformet, vilde de rimeligvis blive fælles for alle Artens Individer. Vi kan haabe senere at komme til nogenlunde at forstaa Aarsagerne til slige lej- lighedsvis forekommende Modifikationer, særligt ved Hjælp af Stu- diet af Monstrøsiteter, og derfor giver de eksperimentale Arbejder, saaledes som Hr. Camille Dareste’s, rige Løfter for Fremtiden. I de fleste Tilfælde kan vi kun sige, at Aarsagen til hver enkelt lille Variering og hver Monstrøsitet meget mere ligger i Organismens Natur eller Konstitution end i Livsbetingelserne, om endskønt nye og andre Betingelser ganske vist spiller en vigtig Rolle, hvad det an- gaar at frembringe organiske Forandringer af alle Slags. Ved de nys nævnte Midler og maaske ogsaa ved Hjælp af andre, vi ikke kender, har Mennesket hævet sig til sin nuværende Stilling. Men siden Mennesket blev Menneske, har han delt sig i forskellige Racer, eller, som man mere passende kan kalde dem, Underarter. Nogle’ af disse, f. Eks. Negeren og Evropæeren, er saa forskellige, at dersom man tænker sig, at man bragte en Naturforsker Eksem- plarer af dem uden at sige noget om dem, vilde han utvivlsomt 21*