Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

316 have betragtet dem som gode og virkelige Arter. Ikke desto mindre stemmer Racerne overens i saa mange uvæsentlige Bygnings- detaljer og i saa mange sjælelige Ejendommeligheder, at disse kun kan forklares som Arv fra en fælles Stamform, og en saadan Stam- form maatte man jo rimeligvis regne med til Menneskene. Man maa ikke antage, at hver enkelt Races Divergens fra de andre Racer og alle Racernes Divergens fra den fælles Stamform kan føres tilbage til ét Par Forældre. Tværtimod, paa ethvert Trin i Modifikationsprocessen vil alle de Individer, som paa en eller anden Maade passede bedst til Livsbetingelserne, skønt i forskellig Grad, have holdt sig i Live i større Antal end de, der passede mindre til Livsbetingelserne. Det hele vil være gaaet til paa samme Maade som naar Mennesket ved Opdrætningen, ikke med en bestemt Hen- sigt udvælger visse Individer, men lægger til efter alle de bedre og slet ikke efter de ringere Individer. Han modificerer saaledes lang- somt, men sikkert sin Hjord og danner uden at vide af det et nyt Hold. Saaledes vil, naar Talen er om Modifikationer, som er er- hvervede uafhængigt af Udvælgelsen, og som skyldes Varieringer, der frembringes ved Organismens Natur eller Livsbetingelsernes Virken eller forandrede Levevaner, intet enkelt Par være bleven modificeret i en meget stærkere Grad end de andre Par, som bebor det samme Land; thi de vil alle være bleven stadigt blandede ved fri Krydsning. Betragter vi Menneskets embryologiske Bygning, — de Homo- logicr, som han frembyder med de lavere Dyr, — de Rudimenter, som han har, — og de Tilbageslag, som han er tilbøjelig til, — saa kan vi til Dels danne os en Forestilling om vore første Forfædres tidligere Tilstand og kan tilnærmelsesvis sætte dem paa deres rette Plads i Dyrerækken. Vi lærer saaledes, at Mennesket nedstammer fra et haaret Pattedyr, som havde Hale og spidse Ører, som rime- ligvis levede i Træer og var en Beboer af den gamle Verden. Denne Skabning vilde, dersom den var blevcn undersøgt af en Natur- forsker, være bleven opført blandt de firhændede lige saa sikkert som den nye og den gamle Verdens Abers endnu ældre, fælles Stamform. De firhændede og alle de højere Pattedyr nedstammer rimeligvis fra et gammelt Slags Pungdyr, og dette igen gennem en lang Række af forskelligartede Former fra en eller anden krybdyr- agtig eller paddeagtig Skabning, der saa igen nedstammede fra et