Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

76 Forestilling om deres moralske Natur, eller har tilskrevet misfor- staaet Velvilje de fleste af deres Forbrydelser.1) Disse Forfattere synes at støtte deres Slutninger paa, at de vilde besidder, hvad de ogsaa utvivlsomt gør, tilmed ofte i høj Grad, de Dyder som er tjen- lige eller ogsaa nødvendige for, at et Samfund kan bestaa. Slutningsbemærkninger. — Filosoffer, der vedkendte sig den derivative Moral,2) antog tidligere, at Moralen havde sin Grund i en Slags Egoisme, men nu i den nyeste Tid i den højeste Lykke. I Overensstemmelse med hvad vi ovenfor har udviklet, er den mo- ralske Følelse i sin Grund identisk med de selskabelige Instinkter; og naar Talen er om de lavere Dyr, vilde det være taabeligt at tale om, at disse Instinkter havde faaet deres Udvikling ved Egois- me, eller var bleven udviklede for at gøre Samfundet lykkeligt. De er imidlertid ganske vist bleven udviklede til bedste for Sam- fundet. En saadan Betegnelse som Almenvel, Samfundets bedste o. s. v. kan defineres som de Midler, ved hvilke det størst mulige Antal Individer kan opelskes, saaledes at de har fuld Kraft og Helsen og alle deres Evner fuldkomne i Forhold til de Livsbetin- gelser, de er underkastede. Da baade Menneskets og de lavere Dyrs selskabelige Instinkter uden Tvivl i deres Udvikling har gennem- gaaet den samme Trinfølge, vilde det være heldigt, i Fald det var muligt, at bruge den samme Definition og som Prøvesten for Mo- raliteten hellere at tage Samfundets Velfærd eller almene bedste, end dets almene Lyksalighed; men denne Definition vilde maaske komme til at kræve nogen Indskrænkning for den politiske Etiks Skyld. Naar et Menneske vover sit Liv for at frelse et Medmenneske, synes det mere passende at sige, at han virker for det almenes Vel eller bedste, end at han virker for Menneskeslægtens almene Lyk- salighed. Ganske vist falder Individets Lykke og dets Velfærd i Almindelighed sammen, og en tilfreds, lykkelig Stamme vil trives bedre end en, der er utilfreds og ulykkelig. Vi har set, at Samfun- dets udtrykte Ønsker i Menneskehedens første Tid paa en naturlig ’) F. Eks. Lecky: „Hist. European Morals“ , Vol. I, S. 124. 2) Denne Betegnelse bruges i en dygtig Artikel i „Westminster Review“ , October 1869, S. 498. Om Lykkeprincippet se J. S. Mill, „Moral grun- det paa Nytte- eller Lykkeprincippet, S. 7.