Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Koercitivkraften. 79 Kraft kan frembringe en høj Grad af Magnetisering, siges at besidde en høj Magnetiserings-Koeffi- cient. I det følgende skulle vi vise, at den magne- tiske Fordeling foregaar i visse Retninger, der kaldes magnetiske Induktionslinier eller magnetiske Kraft linier, og som enten kunne gaa gennem Jern og andre magnetiske Stoffer eller gennem Lüft, lufttomt Rum, Glas og andre ikke magnetiske Stoffer. Da den magnetiske Fordeling foregaar lettest i Legemer med stor magnetisk Modtagelighed (Susceptibilitet), siger man undertiden (skønt ikke fuldstændig korrekt), at »Kraft- linierne fortrinsvis gaa gennem magnetiske Stoffer«, eller at »magnetiske Stoffer lede Kraftlinierne«. Skønt magnetisk Fordeling finder Sted i nogen Afstand igennem et mellemliggende Luftlag, en Glas- plade eller lufttomt Rum, er der dog ingen Tvivl om, at det mellemliggende Medium tager direkte Del i Overførelsen af den magnetiske Kraft, om end det virkelige Medium sandsynligvis er »Æteren«, der om- river Stoffets Molekyler, og ikke selve Molekylerne. Vi kunne nu forstaa, hvorfor en Magnet kan til- trække et umagnetiseret Stykke Jem; den magnetiserer det først ved' Fordeling og tiltrækker det derefter, idet den Ende af Jernet, som er nærmest Magneten, magnetiseres modsat Magnetpolen og derfor vil blive stærkere tiltrukken, end den fjerneste, ensartede Pol vil blive frastødt. Fordeling gaar altsaa forud for Tiltrækning. 90. Koercitivkraften. Det er ikke alle magne- tiske Stoffer, som kunne blive permanente Magneter. Magnetjernsten, Staal og Nikkel bibeholde vedvarende den største Del af den Magnetisme, der er bibragt dem; de ere »permanent magnetiske«. Støbejern og mer eller mindre rent Smedejern holde i ringere Grad paa Magnetismen, medens rent, blødt Jern kun er magnetisk, saa længe det paavirkes af en magneti- serende Kraft, eller er »temporært magnetisk«. Dette kan vises ved følgende Forsøg. Anbringes en lille