Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Koercitivkraften.
79
Kraft kan frembringe en høj Grad af Magnetisering,
siges at besidde en høj Magnetiserings-Koeffi-
cient. I det følgende skulle vi vise, at den magne-
tiske Fordeling foregaar i visse Retninger, der kaldes
magnetiske Induktionslinier eller magnetiske
Kraft linier, og som enten kunne gaa gennem Jern
og andre magnetiske Stoffer eller gennem Lüft, lufttomt
Rum, Glas og andre ikke magnetiske Stoffer. Da den
magnetiske Fordeling foregaar lettest i Legemer med
stor magnetisk Modtagelighed (Susceptibilitet), siger man
undertiden (skønt ikke fuldstændig korrekt), at »Kraft-
linierne fortrinsvis gaa gennem magnetiske Stoffer«,
eller at »magnetiske Stoffer lede Kraftlinierne«.
Skønt magnetisk Fordeling finder Sted i nogen
Afstand igennem et mellemliggende Luftlag, en Glas-
plade eller lufttomt Rum, er der dog ingen Tvivl om,
at det mellemliggende Medium tager direkte Del i
Overførelsen af den magnetiske Kraft, om end det
virkelige Medium sandsynligvis er »Æteren«, der om-
river Stoffets Molekyler, og ikke selve Molekylerne.
Vi kunne nu forstaa, hvorfor en Magnet kan til-
trække et umagnetiseret Stykke Jem; den magnetiserer
det først ved' Fordeling og tiltrækker det derefter,
idet den Ende af Jernet, som er nærmest Magneten,
magnetiseres modsat Magnetpolen og derfor vil blive
stærkere tiltrukken, end den fjerneste, ensartede Pol
vil blive frastødt. Fordeling gaar altsaa forud
for Tiltrækning.
90. Koercitivkraften. Det er ikke alle magne-
tiske Stoffer, som kunne blive permanente Magneter.
Magnetjernsten, Staal og Nikkel bibeholde vedvarende
den største Del af den Magnetisme, der er bibragt
dem; de ere »permanent magnetiske«. Støbejern og
mer eller mindre rent Smedejern holde i ringere Grad
paa Magnetismen, medens rent, blødt Jern kun er
magnetisk, saa længe det paavirkes af en magneti-
serende Kraft, eller er »temporært magnetisk«. Dette
kan vises ved følgende Forsøg. Anbringes en lille