Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
io6 Magnetiske Kurver. Den anden Lov om magnetiske Kræfter (se Pkt. 116) siger os, at den Kraft, med hvilken to Magnet- poler paavirke hinanden, er proportional med deres Styrke og omvendt proportional med Kvadratet paa Afstanden imellem dem. Man er i Stand til at vælge sit Maal for Styrken af en Magnetpol saaledes, at denne Proportionalitet bliver en Ligestorhed. For at op- naa dette maa vi fastslaa følgende Enhed for Styrken af en Magnetpol, eller Enhed for en Magnetpol: Enheds- polen har en saadan Styrke, at den i en Cm.’s Afstand fra en ensartet Pol af samme Styrke frastøder denne med en Kraft af en Dyn (se Pkt. 255). Antage vi denne Enhed, kunne vi derfor udtrykke den anden magnetiske Lov ved følgende Ligning: , m • m1 hvor f er Kraften i Dyn, m og m1 Styrken af de to Poler, og d Afstanden imellem dem i Centimeter. Ovenstaaende er nærmere behandlet i Afsnit XXV, Pkt. 310, under Teorien .øm magnetisk Potential. 126. Teorien om magnetiske Kurver. Vi have set (i Pkt. 108), at magnetiske Figurer frembringes, ved at Jernfilspaaner ordne sig i bestemte Retninger i et magnetisk Felt, og vi kunne nu anvende den anden magnetiske Lov til at bestemme Retningen, i hvilken Filspaanerne ville stille sig i et hvilket som helst Punkt af Feltet. Er N S (Fig. 50) en lang, tynd Magnet og P et vilkaarligt Punkt i dens magnetiske Felt, vil Nordpolen af en lille Magnet, der anbringes i P, blive tiltrukken af S og frastødt af N. Retningen af disse to Kræfter vil være langs Linierne P S og N P, og Størrelsen af Kræfterne kan angives ved Længden af Linier, der afsættes i disse Retninger. Lad os antage, at Afstanden N P er dobbelt saa stor som P S, saa vil den frastødende Kraft langs N P være J/4 af den tiltrækkende Kraft langs P S. Afsætte vi derfor paa Linien P S et Stykke, P A, der er fire