Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
I I 2 Rumvinkler. gens af Vinklen være uendelig stor. Man kan vise, at For- holdet mellem Sinus og Cosinus af en Vinkel er det samme som Forholdet mellem Længden af Tangens og Radien, eller at Tangens af Vinklen er lig Sinus divideret med Cosinus af den. Formlen for Tangenten kan skrives saaledes: TO PM Tang. 0 = 133. Rumvinkler. Naar tre eller flere Flader skære hin- anden i et Punkt, danne de en Rumvinkel. Der dannes f. Eks. en Rumvinkel ved Toppen af en Pyramide eller en Kegle og i hvert Hjørne af en sleben Diamant. Befinder en hvilken som helst Overflade EF (Fig. 55) sjg i Nærheden af et Punkt P, vil der \ kunne dannes en Rumvinkel ved _____ ///å/ at drage Linipr fra alle Punkter i ( Overfladens Omkreds til Punktet P. / JImivCL-V________________I Paa denne Maade vil der- blive I / konstrueret en uregelmæssig Kegle,_________________ I N j f med P som Toppunkt, hvis Top- \ / vinkel rummer Fladen E F. For \ / at beregne denne Vinkel, kunne -----vi bære os ad paa lignende Maade, F‘g- 55- som ved Beregningen af plane Vinkler i Buemaal. Omkring Funktet P som Centrum, og med en Radius paa 1 Centimeter, beskrive vi en Kugle, af hvilken Keglen vil udskære Arealet M N, og dette Areal er Maal for Rum vinklen. Af en Kugle, hvis Radius er 1, har hele Overfladen Arealet 4 rr; den Rum- vinkel, der spænder over en Halvkugle, vil være 2 rr. XII. Jordmagnetismen. 134. Skibs-Kompasset. I Punkt 79 have vi om- talt, at et almindeligt Lomme-Kompas bestaar af en magnetiseret Staalnaal, der er ophængt paa en fin Spids, og som kan bevæge sig over en Skive med Mærkerne N, S, 0, V o. s.v. Det Kompas, der benyttes ombord i Skibene, er imidlertid Åget forskelligt herfra, og Fig. 5 6 viser os Konstruktionen af et saadant Kompas, som det benyttes til nautiske Observationer. Skiven, der her er delt i 32 »Kompasstreger«, er fastgjort til Naalen og svinger rundt med den, saaledes at det Punkt paa Skiven, der er mærket N, altid peger mod Nord. I