Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I I 2
Rumvinkler.
gens af Vinklen være uendelig stor. Man kan vise, at For-
holdet mellem Sinus og Cosinus af en Vinkel er det samme
som Forholdet mellem Længden af Tangens og Radien, eller at
Tangens af Vinklen er lig Sinus divideret med Cosinus af den.
Formlen for Tangenten kan skrives saaledes:
TO PM
Tang. 0 =
133. Rumvinkler. Naar tre eller flere Flader skære hin-
anden i et Punkt, danne de en Rumvinkel. Der dannes f. Eks.
en Rumvinkel ved Toppen af en Pyramide eller en Kegle og
i hvert Hjørne af en sleben Diamant. Befinder en hvilken som
helst Overflade EF (Fig. 55) sjg
i Nærheden af et Punkt P, vil der
\ kunne dannes en Rumvinkel ved
_____ ///å/ at drage Linipr fra alle Punkter i
( Overfladens Omkreds til Punktet P.
/ JImivCL-V________________I Paa denne Maade vil der- blive
I / konstrueret en uregelmæssig Kegle,_________________
I N j f med P som Toppunkt, hvis Top-
\ / vinkel rummer Fladen E F. For
\ / at beregne denne Vinkel, kunne
-----vi bære os ad paa lignende Maade,
F‘g- 55- som ved Beregningen af plane
Vinkler i Buemaal. Omkring
Funktet P som Centrum, og med en Radius paa 1 Centimeter,
beskrive vi en Kugle, af hvilken Keglen vil udskære Arealet
M N, og dette Areal er Maal for Rum vinklen. Af en Kugle,
hvis Radius er 1, har hele Overfladen Arealet 4 rr; den Rum-
vinkel, der spænder over en Halvkugle, vil være 2 rr.
XII. Jordmagnetismen.
134. Skibs-Kompasset. I Punkt 79 have vi om-
talt, at et almindeligt Lomme-Kompas bestaar af en
magnetiseret Staalnaal, der er ophængt paa en fin Spids,
og som kan bevæge sig over en Skive med Mærkerne
N, S, 0, V o. s.v. Det Kompas, der benyttes ombord i
Skibene, er imidlertid Åget forskelligt herfra, og Fig. 5 6
viser os Konstruktionen af et saadant Kompas, som
det benyttes til nautiske Observationer. Skiven, der
her er delt i 32 »Kompasstreger«, er fastgjort til Naalen
og svinger rundt med den, saaledes at det Punkt paa
Skiven, der er mærket N, altid peger mod Nord. I