Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

ii4 Deklination. 136. Deklinationen eller Misvisningen. Som en Følge af de magnetiske Polers Beliggenhed vil Kompasnaalen ikke paa alle Steder af Jorden vise ret Nord og Syd. Saaledes pegede i Januar 1892 Kompas- naalen i København mod et Punkt, der laa 100 56' Vest for retvisende Nord. Den Vinkel, som »den magnetiske Meridian« *) danner med. den geografiske Meridian paa Stedet, kaldes Deklinationen eller Mis- visningen. Dens Tilstedeværelse blev opdaget af Columbus i 1492, men det synes, som om den tidligere har været kendt af Kineserne, og den siges at være bleven paavist i Evropa i Begyndelsen af det 13de Aar- hundrede af Peter Pellegrinus. Man har ogsaa, skønt med tvivlsom Ret villet hævde denne Opdagelse for Sebastian Cabot fra Bristol. Den Kendsgerning, at Deklinationen er forskellig paa forskellige Steder af Jorden, er utvivlsomt Columbus’s Opdagelse. For at Skibe kunne navigeres ved Hjælp af Kompasset, maa Deklinationen være nøjagtigt bestemt paa forskellige Steder. De to lodrette Opstandere P P' paa »Azimuth-Kompasset« (Fig. 56) ere anbragte, for at man ved at sigte over dem paa Solen eller en Stjerne, hvis Plads er opgivet i astronomiske Tabeller, kan finde Vinklen mellem Stedets magnetiske Meridian og den geografiske Meridian. 137. Inklinationen eller Heldningen. En In- strumentmager ved Navn Norman opdagede i 1576, at en om en vandret Akse afbalanceret Naal peger nedefter med sin Nordende, naar den bliver magne- tiseret. Han konstruerede derfor en Heldnings-Naal, der var i Stand til at dreje sig i en lodret Plan om- kring en vandret Akse, og ved Hjælp af denne fandt han, at »Heldningen« i London var 710 50'. Fig. 57 viser en simpel Konstruktion af en Heldningsnaal med *) Den magnetiske Meridian, paa et Sted er en tænkt Plan, der gaar igennem Zenith og de to Punkter af Horisonten, som en paa Stedet vandret ophængt Kompasnaal peger imod.