Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i3o
Voltas Love.
forbunden Række af Volta-Elementer kaldes et Volta-
B atter i*).
155. Elektromotorisk Kraft. Betegnelsen »elek-
tromotorisk Kraft« benyttes for at betegne det,
der bevæger eller søger at bevæge Elektricitet fra et
Sted til et andet**). For Kortheds Skyld skrives elek-
tromotorisk Kraft undertiden E. M. K. I det her omtalte
Tilfælde er den øjensynlig Resultatet af Potentialforskellen
og proportional med den. Paa samme Maade som H øj d e-
forskellen af Vand-O verfladen i Rør frembringer
et Tryk, og Trykket frembringer en Strøm, saa snart
Vandhanen lukkes op, saaledes frembringer Pot en ti al-
forskellen elektromotorisk Kraft, og denne frem-
bringer en Strøm, saa snart man ved at slutte Kreds-
løbet aabner Elektriciteten en Vej. Det kan derfor
ofte være bekvemt at udtrykke elektromotorisk Kraft
som en Potentialforskel og omvendt, men Læseren maa
ikke glemme Forskellen imellem dem.
156. Voltas Love. Volta viste (Pkt. 71), at
Potentialforskellen mellem to Metaller, der ere i Be-
røring med hinanden, kun er afhængig af, hvilke de
to Metaller ere, og hverken af Metalpladernes eller af
Berøringsfladernes Størrelse. Han paaviste ogsaa, at
naar flere Metaller berøre hinanden, saa at de danne
en Række, saa vil Potentialforskellen mellem det første
og sidste Led i Rækken være den samme, som om de
#) Nogle Forfattere kalde det et galvanisk Batteri til Ære for Galvani,
men Æren tilkommer utvivlsomt Volta. Elektriciteten, som bevæger
sig i Strømme, kaldes undertiden X o 11 a - E1 e k t r i ci t e t eller galva-
nisk Elektricitet, ja undertiden G al va n i sm e (!) , men, som vi
skulle se, adskiller den sig kun ved en Gradsforskel fra Gnidnings-
Elektricitet eller enhver anden Elektricitet; begge kunne strømme gennem
Ledninger, magnetisexe Jern og adskille kemiske Forbindelser.
”) Man maa vel vogte sig for at forveksle » elektromotorisk Kraft«
eller det, der søger at bevæge Elektriciteten, med »elektrisk Kraft»
eller den Kraft, med hvilken Elektriciteten søger at bevæge et Legeme.
Newton har een Gang for alle bestemt »Kraft« som det, der bevæger
eller søger at bevæge Legemerne. Naar et Legeme bevæges af en
Magnet, have vi Ret til at kalde Aarsagen en magnetisk Kraft,
og naar Elektricitet bevæger et Legeme, have vi en elektrisk Kraft.
Men elektromotorisk Kraft er en ganske anden Ting, aldeles ingen
’Kraft«, for den virker ikke paa Legemerne, men paa Elektricitet, og
søger at bevæge den.