Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
Modstand.
driver Vandet gennem Røret, er afhængigt af Højde-
forskellen mellem Vandbeholderen, fra- hvilken Vandet
kommer, og Hanen, det strømmer ud af; men den
Vandmængde, som løber gennem Røret, vil ikke alene
være afhængig af Trykket, men ogsaa af den Modstand,
den møder, thi dersom Røret er meget snævert, eller
fyldt med Sand -eller Savsmuld, vil Vandet kun løbe
langsomt igennem det.
I Almindelighed lede Metallerne godt, o: deres
Modstand er ringe; men Metaltraadene maa ikke være
for tynde eller for lange, thi i saa Tilfælde ville de
gøre for megen Modstand og ville kun lade en svag
Strøm gaa igennem sig. Vædsken i Batteriet leder ikke
nær saa godt som Metallerne, og forskellige Vædsker
have forskellig Modstand. Rent Vand leder næsten
slet ikke og er saa godt som en fuldstændig Isolator for
Volta-Batteriets svage Elektricitet, skønt det er en god
Leder for Elektricitet af høj Spænding fra en Gnidnings-
Maskine. Kogsalt og Salpeter, opløste i Vand, ere gode
Ledere lige saa vel som fortyndede Syrer, skønt stærk
Svovlsyre er en daarlig Leder. V ædskens Modstand i
Batteriet kan formindskes efter forgodtbefindende ved
at bruge store Metalplader og ved at anbringe dem
tæt ved hinanden.
Luftarter ere daarlige Ledere, og derfor forøge
ogsaa Brintboblerne, som udskilles ved Kobberpladen,
naar Elementet er i Brug, og som sætte sig fast paa
dens Overflade, Elementets indre Modstand ved. at for-
mindske Pladernes virksomme Overflade.
XIV. Kemiske Virkninger i Elementet.
159. Frembringelsen af en elektrisk Strøm i et
Element er altid ledsaget af kemiske Virkninger i
Elementet. I det mindste eet af Metallerne maa kunne
iltes, og Vædsken maa være af en saadan Beskaffenhed,
at den kan virke paa Metallet. Det er en Kendsgerning,
at Zink og de andre Metaller, som ere opførte i den