Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Strømlederes magnetiske Felt. Fig. 70. samme Retning, fordi de indtage modsatte Stillinger. Man kan ogsaa føre Traaden rundt om begge Naalene, naar Vindingerne omkring den øverste Naal vikles modsat af Vindingerne omkring den un- derste Naal. Nobili anvendte et astatisk Naalepar i Schweiggers Multi- plikator og konstruerede der- ved et meget følsomt Instru- ment, det astatiske Galva- nometer (Fig. 76). De sær- lige Former af Galvanometre, der benyttes til Maaling af Strømstyrke, ere beskrevne i næste Afsnit. 191. En Strømleders magnetiske Felt. Arago opdagede, at et Stykke Kobbertraad, igennem hvilket der gaar en Strøm, er i Stand til at tiltrække Jern- filspaaner, saa længe Strømmen varer. Filspaanerne stille sig vinkelret paa Traaden og klynge sig om den, men falde af, saasnart Strømmen brydes. Der er altsaa et magnetisk Felt omkring den Traad, som leder Strømmen, og det er vigtigt at vide, hvorledes Kraftlinierne gaa i dette Felt. Forestiller den sorte Prik midt i Fig. 71 Gennem- snittet af en Ledningstraad, og antage vi, at Strømmen i dette Punkt gaar ind igennem Papiret, saa vil en Magnetnaal, der er anbragt underneden Traaden, efter Ampéres Regel stille sig i den paa 1 egningen angivne Retning, med Nordpolen visende til Venstre*). Strømmen vil drive en Naal, der er over Traaden, i modsat Retning. En Naal, som er anbragt paa højre Side af Strømmen, *) Har Læseren vanskeligt ved at anvende Ampéres Regel paa dette og det efterfølgende Tilfælde, maa han omhyggelig gere følgende Tanke- eksperiment. Antag, at Pletten, der er mærket »ind«, er et Hul i Jorden , gennem hvilket Strqpimen gaar, og i hvilket han dykker ned paa Hovedet. Naar han er i Hullet skal han dreje sig rundt, med Ansigtet mod enhver af Magneterne, og huske paa, at i ethvert Til- fælde vil Nordpolen blive ført til hans venstre Side. I Fig. 72 maa han tænke sig kommende ud af dej Hul i Jorden, som Strømmen gaar ud af.