Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

184 Elektrisk Osmose. Strøm gik igennem dem; men det er endnu ikke bleven tilfredsstillende bevist, at denne Forlængelse er uafhængig af den, der skyldes Traadens Opvarming paa Grund af Modstanden, den gør imod Strømmen. 222. Elektrisk Osmose. Porret lagde Mærke til, at naar en stærk Strøm ledes igennem visse Vædsker, paa samme Maade som naar man elektrolyserer dem, og der anbringes en porøs Væg imellem Elektroderne, vil Strømmen mekanisk føre en Del af Vædsken gennem den porøse Væg, saaledes at Vædskens Overflade kommer til at ligge højere paa den ene Side af denne end paa den anden. Dette Fænomen, der er kendt under Navn af elektrisk Osmose, viser sig tydeligst, naar der an- vendes daarligt ledende Vædsker, som Alkohol eller Svovlkulstof. Overførelsen gennem Væggen finder Sted i Strømmens Retning, det vil sige, Vædsken staar højere ved Kathoden end omkring Anoden. 223. Elektrisk Destillation. Vædskers elek- triske Destillation staar i nøje Forbindelse med det ovenfor beskrevne Fænomen. Beccaria opdagede, at en elektriceret Vædske fordampede hurtigere end en ikke elektriceret. I et bøjet, lukket Rør med Vædske, der er delt i to Dele, af hvilke den ene er gjort stærk positivt, den anden stærk negativt elektrisk, vil, efter hvad Gernez for nylig har vist, Vædskedele lidt efter lidt gaa over fra den positive til den negative Side. Denne tilsyneladende Destillation skyldes ikke Forskel i Varmegraden, og den afhænger heller ikke af den ydre Overflades Udstrækning, men den fremkommer ved en langsom Kryben af Vædsken langs Glasrørets indre Overflade. Daarlige Ledere, som Terpentin, over- føres ikke paa denne Maade. 224. Diaphragma-Stromme. Professor Quincke gjorde den Opdagelse, at der opstaar en elektrisk Strøm i en Vædske, naar den presses igennem en porøs Væg (»et Diaphragma«). Dette fænomen maa betragtes som det omvendte af elektrisk Osmose. Den E. M. K. veksler med Trykket og med Skillevæggens