Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
Elektrisk Osmose.
Strøm gik igennem dem; men det er endnu ikke
bleven tilfredsstillende bevist, at denne Forlængelse er
uafhængig af den, der skyldes Traadens Opvarming
paa Grund af Modstanden, den gør imod Strømmen.
222. Elektrisk Osmose. Porret lagde Mærke til,
at naar en stærk Strøm ledes igennem visse Vædsker,
paa samme Maade som naar man elektrolyserer dem,
og der anbringes en porøs Væg imellem Elektroderne,
vil Strømmen mekanisk føre en Del af Vædsken gennem
den porøse Væg, saaledes at Vædskens Overflade kommer
til at ligge højere paa den ene Side af denne end paa den
anden. Dette Fænomen, der er kendt under Navn af
elektrisk Osmose, viser sig tydeligst, naar der an-
vendes daarligt ledende Vædsker, som Alkohol eller
Svovlkulstof. Overførelsen gennem Væggen finder Sted
i Strømmens Retning, det vil sige, Vædsken staar højere
ved Kathoden end omkring Anoden.
223. Elektrisk Destillation. Vædskers elek-
triske Destillation staar i nøje Forbindelse med
det ovenfor beskrevne Fænomen. Beccaria opdagede,
at en elektriceret Vædske fordampede hurtigere end en
ikke elektriceret. I et bøjet, lukket Rør med Vædske,
der er delt i to Dele, af hvilke den ene er gjort stærk
positivt, den anden stærk negativt elektrisk, vil, efter
hvad Gernez for nylig har vist, Vædskedele lidt efter
lidt gaa over fra den positive til den negative Side.
Denne tilsyneladende Destillation skyldes ikke Forskel
i Varmegraden, og den afhænger heller ikke af den
ydre Overflades Udstrækning, men den fremkommer
ved en langsom Kryben af Vædsken langs Glasrørets
indre Overflade. Daarlige Ledere, som Terpentin, over-
føres ikke paa denne Maade.
224. Diaphragma-Stromme. Professor Quincke
gjorde den Opdagelse, at der opstaar en elektrisk
Strøm i en Vædske, naar den presses igennem en
porøs Væg (»et Diaphragma«). Dette fænomen maa
betragtes som det omvendte af elektrisk Osmose. Den
E. M. K. veksler med Trykket og med Skillevæggens