Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Specifisk Fordelingseyne. 223 ved, at Elektrometrets Naal ingen Udslag gør. Denne Metode til Udførelse af Maalinger gaar under Navnet »Nul-Metoden«. 264. Elektrometret med tør Søjle. Symetri- Princippet, som vi have set anvendt i Kvadrant-Elektro- metret, blev ogsaa benyttet i et ældre men meget unøj- agtigere Instrument, — Bohnenbergers Elektroskop, — i hvilket den Ladning, der skulde undersøges, blev overført til et enkelt Guldblad, som var symetrisk an- bragt mellem Polerne af en tør Søjle (Pkt. 182). Guld- bladet vilde efter Ladningens Art tiltrækkes af den ene eller anden Pol. Fechner forbedrede Instrumentet ved at forbinde Søjlens positive Pol med et Guldblad, der hang mellem to Metalplader, af hvilke den, der var mest potitiv vilde frastøde Bladet. Da en tør Søjle er en meget ukonstant Elektricitetskilde, erstattede Hankel den med et Batteri paa et meget stort Antal smaa Daniells Elementer. 265. Haarrørs-Elektrometre. Lippmanns Haar- rørs-Elektrometer er i den af Dewar modificerede Form beskrevet i Pkt. 225, Side 185. XXII. Specifisk Fordelingsevne o. s.v. 266. I Afsnit VI have vi omtalt, at en Leydner- Haskes eller andre Kondensatorers Kapacitet afhænger af de ledende Overflader eller Belægninger, af 1 ykkelsen af Glasset eller de andre dielektriske Stoffer, som ad- skille Belægningerne, samt af den særlige »Fordelings- evne« af det dielektriske Stof, der er anvendt. Disse Forhold ville vi nu undersøge nærmere. I Pkt. 246 have vi set, at en Konduktors Kapacitet maales ved den Mængde Elektricitet, som er nødvendig for at hæve dens Potential til en Enhed. Dersom en Elek- tricitetsmængde Q forøger Potentialet fra V til V1, er Konduktorens Kapacitet altsaa C = 2--. V>— V