Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Dielektrisk Spænding. 2 31 Eftervirkning«, som faste Stofier udvise, naar de have været underkastet en Bøjning eller Vridning. Glas- traad f. Eks., der er bleven snoet af en vis Kraft, vil saaledes, naar Kraften ophører, springe tilbage næsten til sin oprindelige Stilling, men den vil dog bibeholde en lille sub-permanent Vridning, der først lidt efter lidt taber sig. Hvor længe dette vil vare, afhænger af Størrelsen og Varigheden af den oprinde- lige Snoning. Hopkinson har vist, at det er muligt oven paa hinanden at ophobe adskillige Restladninger, selv Ladninger med modsat Fortegn, som tilsynela- dende »sive ud«, efterhaanden som det spændte Legeme gaar tilbage til sin oprindelige Tilstand. Perry og Ayr- ton have ogsaa undersøgt Spørgsmaalet og have vist, at Polarisations-Ladningerne i Voltametre vise lignende Eftervirkninger *). Luftkondensatorer have ingen Restladninger. Naar en Kondensator udlades, høres der under- tiden en Lyd. Dette blev bemærket af Sir Wm. Thom- son ved Luftkondensatorer, og Varley har endog kon- strueret en Telefon, i hvilken en Kondensators hurtige Ladning og Udladning frembringer tydelige Toner. Vi vide intet bestemt om de molekylære eller me- kaniske Virkningers Natur i de dielektriske Stoffer, der ere underkastede en fra en elektrostatisk Fordeling hidrørende Spænding. Faraday har gjort et meget vigtigt Forsøg, ved hvilket han har vist, at Fordelin- gen, som han udirykte sig, er en »Virkning af berø- rende Smaadele«. I et Glaskar heldte han noget 1 ei- pentinolie, og heri spredte han nogle tørre Silketrevler, skaarne i ganske smaa Stykker. _ To Ledningstraade vare førte ind i Vædsken, og den ene af disse var i Forbindelse med Jorden, medens den anden var for- *) Det er derfor sandsynligt, at Maxwells Antagelse, — at det er Uens- artethed i Legemernes indre Bygning, der frembringer en tilbage- blivende Elektrisering paa Grænsefladerne mellem de Smaadele , der have forskellig elektrisk Ledeevne — er den rigtige Forklaring paa »Restladningen«. Den elastiske Eftervirkning skyldes rnaaske selv Uensartethed i Legemernes indre Bygning.