Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
2j8 Atmosfærisk Elektricitet. stand, i hvilken der er mindre Elektricitet. Læseren ved fra Pkt. 6, at paa Videnskabens nuværende Standpunkt vide vi ikke bestemt, om den positive Elektrisering er et Overskud eller en Mangel af Elektricitet. Nu synes nogle af de Fænomener, vi ovenfor have omtalt, at tyde paa, at den negative Elektrisering virkelig fremkommer ved et Overskud. Den Kendsgerning, at den Hastighed, hvormed en Ladning taber sig, er større for negativ end for positiv Elektricitet, peger i samme Retning; Loven for Ladningstab er nemlig et nøjagtigt Sidestykke til Loven for Varmetab, og her er det sikkert, at for lige store Temperatur- differenser imellem et Legeme og dets Omgivelser, er Varmetabet større ved højere Temperaturer end ved lavere; eller med andre Ord, det Legeme, som virkelig er det varmeste, mister sin Varme hurtigst. XXIV. Atmosfærisk Elektricitet. 301. Den atmosfæriske Elektricitets Fænomener ere af dobbelt Art. De fremtræde dels i den vel- bekendte Form som Lynild og Torden, og dels vise de sig under Form af en vedvarende svag Elektrisering af Luften, der bedst iagttages i smukt Vejr. Nordlys- fænomenerne ere en tredje Gren af dette Emne. 302. Tordenvejr er et elektrisk Fænomen. De knaldende Gnister, der kunne frembringes med en Elektrisermaskine og en Leydner - Flaske, bragte tid- ligt Eksperimentatorer som Hawkesbee, Newton, Wall, Noliet og Gray paa den Tanke, at Lynglimtet og 'lordenskraldet skyldes elektriske Udladninger. Benjamin Franklin, som i 1749 opdagede, at Lynet besad næsten de samme Egenskaber, som kunne iagt- tages ved de elektriske Gnister*), kom derved paa den Tanke, at anvende den af ham opdagede elektriske *) Franklin har specielt gjort Rede for, at den Lighed, han har fundet mellem Elektricitet og Lyn, gælder i følgende Punkter: Lvsudviklint Lysets Farve, krum Retning, hurtig Bevægelse, de ledes begge af Metaller, gøre Larm, idet de udlades, ledes af Vand oz Is sønderrive ufuldkomne Ledere, dræbe Dyr, smelte Metaller, stiklæ Ild i brand- bare Stoffer, have en svovlagtig Lugt (skyldes Ozon, som vi nu vide) • og han havde tidligere fundet, at Naale kunne magnetiseres baade af Lynet og den elektriske Gnist. Han henledede ogsaa Opmærksom- heden paa Overensstemmelsen mellem den blaalige Flamme der i Tordenvejr kan ses paa Toppen af Skibsmaster (Sømanden kalder den bt. Kims Ild; og paa Giede-Udladningen fra Spidser.