Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik
Forfatter: Silvanus P. Thompson
År: 1893
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 437
UDK: 537. Th
Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.
Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
Elektromagneters Bæreevne.
328. En Elektromagnets Bæreevne. En Elek-
tromagnets Bæreevne afhænger ikke blot af dens »mag-
netiske Styrke«, men ogsaa af dens form, af Polernes
Form, samt af Formen af det af blødt Jern dannede
Anker, som den tiltrækker. Man skal sørge for, at der
ledes det størst mulige Antal Kraftlinier gennem Ankeret,
og dette skal indeholde en tilstrækkelig Masse Jern.
Joule har konstrueret en kraftig Elektromagnet,
der var i Stand til at bære over 2000 Pd. Den største
Tiltrækning, han kunde frembringe imellem en Elektro-
magnet og dens Anker, var 200 Pd. pr. Kvadrattomme,
eller omtrent 13 800 000 Dyn pr. Kvadratcentimeter.
Bidwell har fundet, at Tiltrækningskraften kan bringes
op til 205.3 Pd. pr. Kvadrattomme, naar der gennem
Smedejernskærnen gaar 19 820 Magnetlinier pr. Kva-
dratcentimeter. Det kan vises, at naar Jernet er langt
fra at være mættet, er Tiltrækningen paa et Anker
af blødt Jern proportional med Kvadratet paa
Elektromagnetens »magnetiske Styrke«; bliver
Styrken af en Elektromagnet fordoblet, vil den nemlig
inducere to Gange saa stærk modsatartet Magnetisme
som tidligere i Ankeret, og den resulterende Kraft (som
er proportional med Produktet af de to Styrker) vil blive
fire Gange saa stor som den oprindelige.
329. Solenolder. Selv uden Jern- eller Staal -
kærne vil en Traadrulle, hvorigennem der gaar en
elektrisk Strøm, virke som en Elektromagnet (men ikke
saa stærkt, som naar en Jernkærne er anbragt inden i
den). En saadan Traadrulle kaldes undertiden en
Solenoide. Den har to Poler og et Ligevægtsbælte.
Ampere fandt, at den tiltrækkes af og tiltrækker Mag-
neter. Den tiltrækker en anden Solenoide, og dens
magnetiske Felt ligner i det Hele en Stangmagnets.
Er den ophængt saaledes, at den kan dreje sig om en
lodret Akse, vil den stille sig i Retningen Nord-Syd,
langs den magnetiske JVIendia.n. fig. 101 viser os en
Solenoide, forsynet med Spidser, ved Hjælp af hvilke
den kan ophænges paa en Opstander paa lignende