Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
294 Elektromagneters Bæreevne. 328. En Elektromagnets Bæreevne. En Elek- tromagnets Bæreevne afhænger ikke blot af dens »mag- netiske Styrke«, men ogsaa af dens form, af Polernes Form, samt af Formen af det af blødt Jern dannede Anker, som den tiltrækker. Man skal sørge for, at der ledes det størst mulige Antal Kraftlinier gennem Ankeret, og dette skal indeholde en tilstrækkelig Masse Jern. Joule har konstrueret en kraftig Elektromagnet, der var i Stand til at bære over 2000 Pd. Den største Tiltrækning, han kunde frembringe imellem en Elektro- magnet og dens Anker, var 200 Pd. pr. Kvadrattomme, eller omtrent 13 800 000 Dyn pr. Kvadratcentimeter. Bidwell har fundet, at Tiltrækningskraften kan bringes op til 205.3 Pd. pr. Kvadrattomme, naar der gennem Smedejernskærnen gaar 19 820 Magnetlinier pr. Kva- dratcentimeter. Det kan vises, at naar Jernet er langt fra at være mættet, er Tiltrækningen paa et Anker af blødt Jern proportional med Kvadratet paa Elektromagnetens »magnetiske Styrke«; bliver Styrken af en Elektromagnet fordoblet, vil den nemlig inducere to Gange saa stærk modsatartet Magnetisme som tidligere i Ankeret, og den resulterende Kraft (som er proportional med Produktet af de to Styrker) vil blive fire Gange saa stor som den oprindelige. 329. Solenolder. Selv uden Jern- eller Staal - kærne vil en Traadrulle, hvorigennem der gaar en elektrisk Strøm, virke som en Elektromagnet (men ikke saa stærkt, som naar en Jernkærne er anbragt inden i den). En saadan Traadrulle kaldes undertiden en Solenoide. Den har to Poler og et Ligevægtsbælte. Ampere fandt, at den tiltrækkes af og tiltrækker Mag- neter. Den tiltrækker en anden Solenoide, og dens magnetiske Felt ligner i det Hele en Stangmagnets. Er den ophængt saaledes, at den kan dreje sig om en lodret Akse, vil den stille sig i Retningen Nord-Syd, langs den magnetiske JVIendia.n. fig. 101 viser os en Solenoide, forsynet med Spidser, ved Hjælp af hvilke den kan ophænges paa en Opstander paa lignende